18. august 2019
Her er Simones mindetatovering ved at blive lavet af gæsteartist Sasha i tatovørbutikken i Studiestræde. Foto: Exclusive Ink
gallery icon

Se billedserie

Her er Simones mindetatovering ved at blive lavet af gæsteartist Sasha i tatovørbutikken i Studiestræde. Foto: Exclusive Ink
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tatovørbutik gav gratis mindetatovering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tatovørbutik gav gratis mindetatovering
Holbæk - 15. april 2019 kl. 07:00
Af Sabine Lai Ovesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 28-årig lastbilchauffør mistede for nyligt livet og efterlod sig kæreste og baby.

arrow Læs også: Dødsulykke: Chauffører lever et farligt arbejdsliv

Da den efterladte kvinde kontaktede Exclusive Ink i Studiestræde for at forhøre sig om muligheden for at få lavet en mindetatovering, besluttede de to ejere at give hende den gratis.

- Vi havde alle hørt historien om hende og parrets lille baby, så da hun kontaktede os, og vi genkendte hendes navn, talte vi sammen om det og besluttede at give hende en heldagssession gratis, fortæller den ene ejer af Exclusive Ink Thomas Schmidt Kjergaard og fortsætter:

- Vi ville gerne vise nogle andre facetter af tatoveringer, og at de kan være med til at forevige minder om andre.

Et fysisk minde
Kvinden hedder Simone, og hun ønsker ikke sit efternavn i avisen. Hun fik lavet tatoveringen, der forestiller hendes afdøde kæreste og deres baby, torsdag i forrige uge af en gæsteartist, der er god til at tatovere realistiske billeder.

For hende betyder det enormt meget at få en mindetatovering.

- Efter den tragiske ulykke følte jeg bare, at jeg måtte forevige det minde, som jeg har sammen med min kæreste, så jeg kan prøve at vise over for min datter, at hun har en far, selvom han ikke er hos os mere, og vise hende, at han altid ville leve videre i hende og i mig. Nu når der er et billede på min arm af de to, kan hun altid se sig selv og sin far, når hun kigger på min arm, fortæller hun i et skriftligt svar til By & Land.

Hun uddyber samtidig, at hun synes, at folkene bag Exclusive Ink er mennesker med store hjerter og medfølelse, når de gav hende muligheden for at få tatoveringen gratis.

Symbolsk kropssmykke
Både Thomas Schmidt Kjergaard og den anden ejer, Nicki Keyani, har tatoveringer, og deres tatoveringer symboliserer alle noget for dem.

- Jeg har for eksempel en tatovering af mine to børn og nogle forskellige symboler, der hver dag minder mig om, hvad der er vigtigst, og hvordan jeg skal bruge min tid bedst muligt, forklarer Nicki Keyani.

Thomas Schmidt Kjergaard fik sin første tatovering som 14-årig i Nyhavn i København, og nu har han tatoveringer over det meste af kroppen.

De vil gerne være med til at fjerne den stigmatisering, de stadig oplever, at man kan blive mødt med.

- Det er en måde at udtrykke sig på. Her er alle aldersgrupper velkomne. Vi har kunder fra både pølseboden og alle andre steder fra, og vi har alle stilarter i vores artister, siger Thomas Schmidt Kjergaard.

arrow Ung far dræbt i arbejdsulykke på forbrænding
15. marts 2019 kl. 10:05 Opdateret: kl. 10:25

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk