23. februar 2019
Der er krav på over 200 millioner kroner mod det konkursramte Daurehøj Erhvervsbyg A/S, der drev virksomhed fra Tuse Byvej 92 i Tuse. Det største krav fra en lokal kreditor kommer fra Entreprenør Morten C. Henriksen A/S og lyder på 9,5 millioner kroner.
Der er krav på over 200 millioner kroner mod det konkursramte Daurehøj Erhvervsbyg A/S, der drev virksomhed fra Tuse Byvej 92 i Tuse. Det største krav fra en lokal kreditor kommer fra Entreprenør Morten C. Henriksen A/S og lyder på 9,5 millioner kroner.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tab på 9,5 millioner efter konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tab på 9,5 millioner efter konkurs
Holbæk - 29. december 2018 kl. 16:59
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et lokalt entreprenørfirma er blevet hårdt ramt af, at Daurehøj Erhvervsbyg A/S, Tuse, gik konkurs tidligere på måneden. Det er Entreprenør Morten C. Henriksen A/S, Hagested, der står til at tabe et større beløb, skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag.

arrow Læs også: Nyt selskab efter Daurehøj-konkurs

- Vi har mistet cirka 9,5 millioner kroner, inklusiv moms, hvilket selvfølgelig har en økonomisk indflydelse på 2018-resultatet, bekræfter Morten C. Henriksen i en mail til Nordvestnyt.

Tabet skyldes, at hans entreprenørfirma har udført en del støbearbejde for Daurehøj Erhvervsbyg ved nogle af de store byggerier i hovedstadsområdet.

Det har ikke været muligt at træffe Morten C. Henriksen for eventuelle yderligere kommentarer til udsigterne for det samlede regnskabsresultat i 2018.

Selv om de 9,5 millioner kroner foreløbig må anses for tabt, er det muligt, at nogle af dem - formentlig en mindre del - kommer hjem igen til entreprenørfirmaet i Hagested, når konkursboet efter Daurehøj Erhvervsbyg er opgjort.

Af den kreditorinformation, som konkursboets to kuratorer udsendte fredag den 21. december, fremgår det, at der foreløbig er anmeldt krav på 201,5 millioner kroner i konkursboet efter Daurehøj Erhvervsbyg, der var ejet af Birger Daurehøj.

Der er indtil videre sikret aktiver for 7,2 millioner kroner i boet. Langt de største beløb på 6,5 millioner kroner kommer fra en af de voldgiftssager, som blev afgjort få dage efter konkursen den 3. december.

Desuden er der på nuværende tidspunkt kommet 665.000 kroner hjem til konkursboet. Beløbet er kommet hjem ved salg af en del af virksomhedens aktiver, ligesom der er overdraget 31 medarbejdere til en køber.

Det er det nystiftede Kabi Entreprise, som har købt aktiverne af boet. Kabi Entreprise ejes af Karina Pedersen, der er Birger Daurehøjs samlever. Birger Daurehøj er direktør i Kabi Entreprise.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk