{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
22. april 2018
Tidligere på året blev det besluttet, at der i 2018 skulle budgetteres med et ekstratilskud på 478.127 kroner i Holbæk Kommune til den for nyligt fusionerede produktionsskole, NV-Pro/Campus. Men det glemte kommunen, da budgettet blev lagt, og pengene må derfor findes et andet sted.
Tidligere på året blev det besluttet, at der i 2018 skulle budgetteres med et ekstratilskud på 478.127 kroner i Holbæk Kommune til den for nyligt fusionerede produktionsskole, NV-Pro/Campus. Men det glemte kommunen, da budgettet blev lagt, og pengene må derfor findes et andet sted.
Foto: Kurt Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svipser: Kommune glemte halv million

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svipser: Kommune glemte halv million
Holbæk - 13. december 2017 kl. 06:04
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

478.127 kroner. Så mange penge mangler der i Holbæk Kommunes budget for 2018.

For da man lagde budgettet, glemte man pengene.

Den næsten halve million var ellers aftalt at skulle budgetteres som et ekstratilskud til den for nyligt fusionerede produktionsskole, Produktionsskolen NV-Pro/Campus.

Men det er imidlertid ikke sket.

- Nu kan jeg ikke sige, hvad andres opfattelse er. Men hvis du spørger mig, så er der simpelthen sket en smutter, forklarer byrådsmedlem Sine Agerholm (LL), der som formand for udvalget Uddannelse og job tidligere på året var med til at indgå aftalen om budgetteringen med de nu tidligere to produktionsskoler og borgmester Søren Kjærsgaard (V).

Produktionsskolen NV-Pro/Campus opstod 1. januar i år efter sammenlægning mellem Produktionsskolen Holbæk og Nordvestsjællands Produktionsskole.

Derfor skulle aftalen om ekstratilskuddet til og med 2018 give den nye produktionsskole økonomisk råderum til at omstille sig og tilpasse sig en ny virkelighed som én skole.

I dag, onsdag, tager byrådsmedlemmerne Søren Harboe Rasmussen og Willy Lisby (V) derfor til byrådsmøde med en såkaldt initiativsag, hvor de kræver, at pengene i stedet findes i kommunens bufferpulje på 20 millioner kroner.

Fejlen skal rettes

Ifølge Søren Harboe Rasmussen (V) har han og hans partifæller flere gange gjort opmærksom på, at pengene skulle med i budgettet.

Derfor overraskede det både ham og Willy Lisby (V), da de så, at pengene ikke var afsat.

- Med det samme jeg fandt ud af det, så tænkte jeg, at det ville jeg på ingen måde stå model til, fortæller Willy Lisby (V).

Han mener, at man må holde de aftaler, man laver.

- Det er en ærlig sag, at der er sket en fejl. Men så må man jo se at få rettet den fejl, siger han.

Søren Harboe Rasmussen, som er vandrerhjemsvært på Anneberg Vandrerhjem, der drives af produktionsskolen, deler samme holdning og mener ikke, at han er inhabil i sagen, selvom han er ansat af skolen.

- For mig svarer det til, at man som folkeskolelærer ikke må engagere sig i en sag om folkeskoler. Jeg er ikke inhabil, jeg er jo medarbejder, forklarer han.

Derfor håber de to partifæller, at der til byrådsmødet i dag, onsdag, vil blive enighed om at tage pengene fra kommunens bufferpulje, så produktionsskolen kan få sit ektratilskud på knap en halv million i 2018.

- Det er et godt forslag. Hvis ikke pengene bliver taget der, så skal vi spare et andet sted. Og det er ikke den rigtige løsning, siger Sine Agerholm (LL), som derfor vil støtte forslaget.

Der er endnu ikke forhandlet aftale om noget ekstratilskud til skolen i 2019.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk