18. november 2019
Sven-Erik Jacobsen fra Regstrup har i 30 år forsket i Quinoa. Nu er det lykkedes ham at tilpasse planten, så den kan dyrkes i Danmark.
gallery icon

Se billedserie

Sven-Erik Jacobsen fra Regstrup har i 30 år forsket i Quinoa. Nu er det lykkedes ham at tilpasse planten, så den kan dyrkes i Danmark.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sven-Erik har gjort det muligt at dyrke quinoa i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sven-Erik har gjort det muligt at dyrke quinoa i Danmark
Holbæk - 06. juli 2019 kl. 15:00
Af Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

63-årige Sven-Erik Jacobsen fra Regstrup har igennem 30 år forsøgt at få den tropiske plante quinoa til at gro i Danmark og Europa.

Quinoaen har sin udbredelse i Sydamerika, hvor den vokser i højderne, og burde ikke kunne dyrkes på vores breddegrader.

-Som tropisk afgrøde skal den have korte dage og intenst lys. I Danmark er det nærmest omvendt - om sommeren er dagene lange, men lyset svagt, forklarer Sven-Erik Jacobsen.

Men efter mange forgæves forsøg ser det nu ud til at være lykkedes for den agronom-uddannet at have fået planten tilpasset til det danske klima.

-Jeg har ændret plantens følsomhed for dagslængden, så den ikke er afhængig af de korte dage. Det tog 20 år, før den var der. Det har ikke været nemt, men det er lykkedes gennem selektering og krydsning, forklarer han.

I alt har Sven-Erik Jacobsen tre forskellige sorter af quinoa. En sød variant, som er rig på fibre, og to som er mere bitre, hvor skallen skal fjernes inden brug.

De frø, som Svend-Erik Jacobsen leverer via sit firma Quinoa Quality dyrkes blandt andet på Lolland, hvor der i år er 100 hektar quinoa. Andre frø gror i Jylland samt mere sydlige himmelstrøg ned til Spanien og Italien.

Lokalt dyrkes der quinoa på Kragerup Gods ved Ruds Vedby, hvor planten fylder tre hektar.

Det er godsforvalter Olav Ditlevsen, der står for at passe afgrøden. Godset er kendt for at eksperimentere med nye specielle afgrøder.

-Vi skal dyrke nye afgrøder som kikærter, amarant og quinoa. Det er spændende, og vi går altid efter nye afgrøder, der kan dyrkes i Danmark, når vi får chancen for det. Vi har valgt at dyrke disse nye afgrøder økologisk, da der er stigende efterspørgsel efter høj kvalitet, lyder det fra Olav Ditlevsen.

P.t. er Sven-Erik den eneste ansatte i firmaet, og han vil i den kommende tid sammen med danske landmænd give sig i kast med at lancere nordisk quinoa til restaurationer og supermarkedskæder i Danmark og Norden.

For der skal dansk quinoa på hylderne, afslutter han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk