17. oktober 2019
Midt- og Vestsjællands Politi rykkede i går talstærkt ud i Holbæk midtby og Vangkvarteret. Tirsdag aften var der masseslagsmål i Vangkvarteret, og i går gik der rygter om, at et nyt slagsmål var undervejs. Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
Midt- og Vestsjællands Politi rykkede i går talstærkt ud i Holbæk midtby og Vangkvarteret. Tirsdag aften var der masseslagsmål i Vangkvarteret, og i går gik der rygter om, at et nyt slagsmål var undervejs. Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort politiopbud: Intet optræk til masseslagsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort politiopbud: Intet optræk til masseslagsmål
Holbæk - 16. august 2018 kl. 11:25
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et løst rygte om, at der måske var et nyt masse­slagsmål på vej i Holbæk, fik onsdag eftermiddag Midt- og Vestsjællands Politi til at rykke talstærkt ud i Holbæk midtby og i Vangkvarteret. Der blev dog hverken fundet en stor gruppe unge eller foretaget anholdelser.

arrow Læs også: Efter overfald: Beboere lader sig ikke sådan kyse

Det oplyser Martin Bjerregaard, som er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det var kombinationen af et meget, meget perifert rygte om et nyt masseslagsmål, og at det den anden aften gik galt ude i Agervang, som fik os til at bruge nogle ressourcer på at køre til Holbæk og være synligt til stede i byen og være i områder, hvor man kunne frygte, der kunne ske noget, fortæller Martin Bjerregaard og fortsætter:

- Men vi så ikke skyggen af nogen, som ville fare i totterne på hinanden, af grupperinger eller andet ulovligt. Om det skyldes vores tilstedeværelse, eller at der bare var tale om et rygte, ved vi ikke, siger han,

Onsdagens aktion kom, efter at der tirsdag aften var et masseslagsmål mellem 30-40 unge ved fælleshuset i Vangkvarteret. Her mødte politiet også talstærkt op for at dæmpe gemytterne. Der blev heller ikke fortaget anholdelser ved den lejlighed.

Tidligere på sommeren, den 22. juli, var der desuden en episode på Markedspladsen i Holbæk, hvor 15-20 unge med jernstænger og køller var forsamlet.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi ved man ikke, om der er en sammenhæng mellem de forskellige episoder.

Men der er lavet registeringer af navne, og nu skal et navnetjek vise, om der er noget interessant, som kan knytte de personer til noget i Holbæk eller andre steder.

For efter to episoder og rygtet i går kan politiet ikke svare på, hvad der foregår i Holbæk for tiden.

- Det ved vi ikke. Lige netop det spørgsmål stiller vi også os selv. Men med baggrund i de informationer, vi kan få ved at snakke med folk og registrere, hvem der har været til stede, prøver vi at se, om der kommer en rød lampe op om, at der måske er gang i et eller andet, siger Martin Bjerregaard og uddyber:

- Men indtil videre er der ingen advarselslamper, der lyser i forhold til borgernes sikkerhed eller mere utryghedskabende adfærd end slagsmål. Men vi kigger selvfølgelig på det, for det undrer også os.

arrow Efter flere opgør mellem grupper: Politi undersøger sammenhæng
08. oktober 2018 kl. 11:19 Opdateret: kl. 11:19
arrow Beboer: Det var et opgør mellem to grupper
06. oktober 2018 kl. 17:12 Opdateret: kl. 17:12
arrow Højt brag ved rockerfest
06. oktober 2018 kl. 09:56 Opdateret: kl. 10:02

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk