10. december 2018
Tuse-­firmaet Daurehøj Erhvervsbyg A/S har indgivet konkursbegæring til skifteretten i Holbæk.
Tuse-­firmaet Daurehøj Erhvervsbyg A/S har indgivet konkursbegæring til skifteretten i Holbæk.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort lokalt byggefirma indgiver konkursbegæring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort lokalt byggefirma indgiver konkursbegæring
Holbæk - 03. december 2018 kl. 12:54
Af Lisbeth A. Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skifteretten i Holbæk har i formiddags afsagt konkursdekret over Daurehøj Erhvervsbyg A/S i Tuse.

arrow Læs også: De skulle bygge ny Lindebo - nu er de gået konkurs

Det er Tuse-firmaet selv, der har indgivet konkursbegæringen. Henrik Steen Jensen, Holst Advokater i Aarhus, er indsat som kurator. Det oplyser skifteretten.

Daurehøj Erhvervsbyg styrer total- og hovedentrepriser og udfører selv tømrer- og snedkerentrepriser. Daurehøj Erhvervsbyg oplyste i oktober, at firmaet har omkring 120 ansatte.

Det er ikke store ordrer, der har manglet i Tuse-virksomheden. I 2017 landede firmaet sin hidtil største ordre.

Det var hovedentreprisen på 174 millioner kroner på Orienten i det nye boligområde i Nordhavn i København.

Senere samme år fik firmaet en hovedentreprise på 80 millioner kroner på en udvidelse hos biosciencevirksomheden Chr. Hansen i Avedøre.

Daurehøj Erhvervsbyg indgår desuden sammen med tre andre - NCC, Dansk Boligbyg og Anker Hansen & Co. - i en partnerskabsaftale med Domea om boligbyggerier for op mod 2,8 milliarder kroner i hovedstadsområdet.

Firmaet havde sidste år et overskud efter skat på knap tre millioner kroner. Ifølge regnskabet havde Daurehøj Erhvervsbyg ved udgangen af 2017 en egenkapital på lige knap 29 millioner kroner.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra direktør og ejer Birger Daurehøj.

Nordvestnyt har været i kontakt med Lone Sejersen, der afløste Carlo Chow som formand for bestyrelsen i Daurehøj Erhvervsbyg A/S den 1. oktober i år, men hun har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.

arrow Konkurs rammer lejere hos BoligKorsør
05. december 2018 kl. 07:17 Opdateret: kl. 16:42
arrow Entreprenør erklæret konkurs
04. december 2018 kl. 11:58 Opdateret: kl. 11:58

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk