30. marts 2020
Thomas Friis Jørgensen, indehaver af Fokdal Springvand, kan notere et overskud på 2,1 millioner kroner i 2019.
Thomas Friis Jørgensen, indehaver af Fokdal Springvand, kan notere et overskud på 2,1 millioner kroner i 2019.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store opgaver giver et pænt plus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store opgaver giver et pænt plus
Holbæk - 21. februar 2020 kl. 18:04
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fokdal Springvands 2019-regnskab, der blev offentliggjort i sidste uge, viser fremgang. Der er et overskud på 2,1 millioner kroner mod 660.000 kroner året før.

arrow Læs også: To firmaer sætter aftryk på biennale

I 2016 var der underskud på 1,5 millioner kroner og på 4,1 millioner i 2017. Den nuværende ejer, Thomas Friis Jørgensen, købte virksomheden pr. 1. april 2018 af Jørgen Fokdal.

- 2019 har været et rigtig godt år, og der er også gode projekter i år, fortæller Thomas Friis Jørgensen.

Han peger især på to større projekter, som har betydet noget for det pæne overskud i 2019. Det er opgaven ved den danske pavillon ved arkitekturbiennalen i Venedig. Omkring halvdelen af omsætningen fra opgaven tæller med i 2019, mens resten kommer i år. Desuden er der den største opgave, som er omdannelsen af en plads med flere vandinstallationer i Bjerringbro i Jylland. Den strækker sig også over begge år og skal være færdig til maj i år.

Flytter snart til større lokaler

Der er nu ni medarbejdere, efter at den seneste er tiltrådt ved årsskiftet.

- Vi er vokset lidt ud af lokalerne. Vi flytter fra 700 til 1400 kvadratmeter, fortæller Thomas Friis Jørgensen.

Virksomheden bliver på Østerled 28, hvor den lige nu ligger i det fjerneste hjørne af den store ejendom med flere lejere. Den flytter fra 1. marts ind i bygningen til venstre for indkørslen, hvor den overtager lokalerne efter Småfolk, som flytter til lidt mindre nabolokaler.

Blandt de projekter, der arbejdes med i firmaet, er udviklingen af drikkevandsfontænerne, som kom i 2011. Der arbejdes med en ikke-frostsikker, billigere udgave. Der er blandt andet kontakt til et tysk forsyningselskab, der kunne være interesseret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk