14. april 2021
Sådan så køen til kviktestcentret i Musikhus Elværket (den røde bygning) i Holbæk ud tirsdag ved 13-tiden.
gallery icon

Se billedserie

Sådan så køen til kviktestcentret i Musikhus Elværket (den røde bygning) i Holbæk ud tirsdag ved 13-tiden.
Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store genåbningsdag: Kø til teststeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store genåbningsdag: Kø til teststeder
Holbæk - 06. april 2021 kl. 14:31
Af Morten D. Christensen

Det er næppe gået manges opmærksomhed forbi, at tirsdag har budt på en ny runde genåbning af samfundet efter flere måneders nedlukning.

arrow Læs også: Den hidtil travleste dag på testcenter

Således har blandt andet frisører og andre liberale erhverv samt de ældste skoleelever og elever på ungdomsuddannelser fået grønt lys til at genoptage hverdagen, omend i en lidt anden form end normalt.

Forudsætningen de fleste steder er dog en frisk-taget, negativ coronatest, hvis man da ikke enten er vaccineret eller har haft covid-19 og dermed dannet antistoffer.

Dét krav har selvsagt virket som en magnet på landets testcentre, hvor folk i tusindvis er valfartet til især i det seneste døgns tid.

Det var også tilfældet ved Falcks kviktestcenter i Musikhus Elværket i Holbæk tirsdag. Ifølge Falcks hjemmeside var der først på eftermiddagen en times ventetid til en næsepodning.

Og sn.dk's reporter kunne med egne øjne bekræfte, at der var en vis kødannelse foran Elværket ved 13-tiden.

I køen stod blandt andre mor og søn, Jeannette Jacobsen og Oscar Bendix, fra Kirke Hyllinge.

- Vi har nok stået her i cirka 20 minutter, og det bevæger sig lidt hele tiden, så det er ikke så slemt, lød det fra Jeannette Jacobsen, da de to var ved at nærmere sig indgangen til kviktestcentret.

Oscar Bendix går i 1.g på Sukkertoppen Gymnasium i Valby, og fra og med tirsdag kan han vende tilbage til skolen for første gang siden december. Men adgangsbilletten er altså en negativ test, der højst må være 72 timer gammel.

- Det betyder, at jeg nu skal testes et par gange om ugen for at kunne komme i skole, forklarede Oscar Bendix.

For Jeannette Jacobsens vedkommende er der ikke i forbindelse med hendes arbejde et krav om test, men hun lod sig også teste for at følge anbefalingen om hyppig testning.

De to havde i øvrigt valgt at køre til Holbæk, fordi de hjemmefra havde tjekket ventetider og vurderet, at det kunne betale sig at køre til Holbæk.

Sn.dk var tirsdag først på eftermiddagen i kontakt med Falck, men på det tidspunkt havde man ikke præcise tal for, hvor mange der har lagt vejen forbi kviktestcentret i Holbæk i dagens løb.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk