31. juli 2021
Der er brug for at aflive rygter om urent trav i NV-Pros bestyrelse, mener et stort flertal i Holbæk Kommunalbestyrelse.
Der er brug for at aflive rygter om urent trav i NV-Pros bestyrelse, mener et stort flertal i Holbæk Kommunalbestyrelse.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor tillid til NV-Pro-bestyrelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Stor tillid til NV-Pro-bestyrelsen
Holbæk - 18. juni 2021 kl. 12:31
Af Agner Ahm

Tilliden til den sidste bestyrelse i NV-Pro er stor i Holbæk Kommunalbestyrelse.

Da sagen blev diskuteret i kommunalbestyrelsen, meldte flere partier klart ud, at en mulig ny undersøgelse af bestyrelsens rolle op til konkursen først og fremmest handler om at få renset luften, frikende bestyrelsen og mane diverse rygter i jorden.

arrow Læs også: NV-Pro gik konkurs - her er, hvad vi ved

Lars Qvist (S) kaldte sagen for absurd og opremsede en hel række argumenter for ikke at lave en undersøgelse:

- Den samme advokat (Kammeradvokaten, red.) har allerede undersøgt sagen og sagt, at der ikke er noget at komme efter. Og det er tarveligt over for de bestyrelsesmedlemmer - politikere og fagfolk - som ikke kendte til skolens reelle tilstand, sagde han.

Men han meldte samtidig ud, at S ville stemme for at gå videre, hvis det var den vej, flertallet ville.

Og det var det.

- De skal frifindes

Camilla Hove Lund (V) støttede en undersøgelse, blandt andet af hensyn til de nuværende og tidligere politikere, som har siddet i bestyrelsen.

- De er reelt under anklage, og de skal frifindes. Derfor mener vi, at vi skal tage en snak med Odsherred Kommune om, hvad der skal undersøges og om økonomien, sagde hun.

Karen Thestrup Clausen (EL) ville også have en undersøgelse, blandt andet for at forebygge politikerlede. Det skal stå helt klart, at alle kan drages til ansvar - også selv om hun forventer, at bestyrelsen i NV-Pro vil ende med at klare frisag.

Michael Suhr (K) mente, at en undersøgelse vil modvirke rygtedannelse, og Emrah Tuncer (R) talte om, at der er behov for at grave et spadestik dybere.

Bente Röttig (SF) havde ingen mistanke til bestyrelsen. Men det er der nogen, der har, og en undersøgelse kan sikre, at bestyrelsen frikendes, forklarede hun.

Samme synspunkt havde Finn Martensen (LL), der talte om »en mulighed for at blive renset«.

Dansk Folkeparti var ene om helt at afvise en undersøgelse:

Brian Schäffer hæftede sig ved, at Kammeradvokaten allerede har sagt, at der ikke kan gøres et bestyrelsesansvar gældende, og der er heller ikke udsigt til, at Holbæk Kommune kan forvente, at en undersøgelse vil ende med, at kommunen får dækket det tilgodehavende på knap en halv million kroner, som er det krav, kommunen har i konkursboet.

- At bruge en halv million på en undersøgelse er at kaste penge i et mørkt hul, sagde Brian Schäffer.

Aftaler indhold

Konkret lægger kommunalbestyrelsens beslutning op til, at Holbæk sammen med Odsherred Kommune får lavet en eller anden form for undersøgelse af bestyrelsens rolle.

Men alle enkeltheder om, hvad der skal undersøges, og hvem der skal betale hvor meget, er noget, embedsmænd i de to kommuner nu skal tale sammen om. Når de har fundet en model, skal sagen igen op i Holbæk Kommunalbestyrelse, før noget kan sættes i værk.

arrow NV-Pro-undersøgelse skal rense luften
17. juni 2021 kl. 12:01 Opdateret: kl. 10:07
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk