15. april 2021
Oplevelsescenter Nyvang var en af de kulturinstitutioner i Holbæk Kommune, som kunne melde om et væsentligt højere besøgstal hen over sommeren på grund af den gratis adgang.
Oplevelsescenter Nyvang var en af de kulturinstitutioner i Holbæk Kommune, som kunne melde om et væsentligt højere besøgstal hen over sommeren på grund af den gratis adgang.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Større tilskud til sommeraktiviteter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Større tilskud til sommeraktiviteter
Holbæk - 07. april 2021 kl. 10:42
Af Palle Mogensen

250.000 kroner.
Det er det beløb, som politikerne i Udvalget for kultur og fritid overvejer at bruge på sommerferieaktiviteter for børn og unge i år.

Forvaltningen har således været i kontakt med Holbæk 365, som er en forening bestående af de forskellige kulturaktører i Holbæk Kommune, for at høre, om man pønser på at lave noget specielt for børnene til sommer.

Nyvang, Sjællands Teater, Sidesporet, Holbæk Art og Observatoriet i Brorfelde har alle meldt tilbage, at de er klar.

De får således mulighed for at få del i den kvarte million kroner i form af tilskud.

Derudover er det meningen, at forvaltningen også skal i dialog med boligforeninger og UngHolbæk, hvis politikerne beslutter sig for at sige ja til bruge pengene.

Og det gør de formentlig, for det er dem selv, der er kommet med forslaget, efter at netop sommerferieaktiviteterne blev en bragende succes i 2020.

Millioner fra regeringen

Sidste år fik Holbæk Kommune 2,7 millioner kroner fra regeringens særlige pulje til sommeraktiviteter for børn og unge.

En pulje, som blev oprettet for at give målgruppen nogle gode oplevelser oven på skolelukninger og restriktioner på fritidsområdet hen over foråret.

I Holbæk blev pengene blandt andet brugt på at give børnene gratis entre til kommunens kulturinstitutioner og oplevelsescentre.

Og det betød ekstra mange besøgende på Oplevelsescenter Nyvang, Kystlivscentret og Brorfelde Observatorium.

Her dukkede der henholdsvis 6400, 1600 og 2650 børn og unge op. Og de havde alle mindst én betalende voksen med sig.

Også hos Ugerløse Friluftsbad nød man godt af den gratis adgang. Her dukkede over 2000 badende gæster op.

Samtidig blev der også brugt penge på at skrue op for de sommerferieaktiviteter, som UngHolbæk arrangerede i samarbejde med de lokale foreninger.

Det betød, at ikke færre end 6800 børn og unge nåede at deltage i arrangementerne.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk