20. september 2021
Mindre end fem procent af de i alt 40.000 sommerhuse i Destination Sjælland er til udlejning. Det kan godt give mangel på sommerhuse til udlejning. Fotos Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Mindre end fem procent af de i alt 40.000 sommerhuse i Destination Sjælland er til udlejning. Det kan godt give mangel på sommerhuse til udlejning. Fotos Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Staycation: Sådan holder vi sommerferie i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Staycation: Sådan holder vi sommerferie i år
Holbæk - 26. juli 2021 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard

Corona-tiden har ændret migrationsmønstrene, når vi holder ferie. Sommeren 2021 tegner godt for den hjemlige turisme.

Direktør for Destination Sjælland, Jens Müller, tegner et billedet af et Ferie-Danmark med mange hjemlige turister. De endelige tal for sommermånederne er først klar til september, men man kan allerede nu konstatere en stigning i de såkaldte kommercielle bookninger herhjemme, det vil sige hoteller, feriehusudlejning, campingpladser og Bed & Breakfast.

- Destination Sjælland, som dækker fire kommuner (red, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Slagelse), havde pr. 1. juli en stigning på 26 procent i de kommercielle bookinger i hele området, hvilket er betydeligt højere end resten af landet. Her ser man til sammenligning en stigning på 10 procent, fortæller Jens Müller og fortsætter: - Overordnet ser det fornuftigt ud, men hvis der pludselig bliver åbnet for flere udenlandsrejser, og de tyske turister udebliver, kan billedet hurtigt ændre sig. Det er lidt lige som fugle på taget og ikke i hånden - prognoserne for resten af sommeren er forbundet med en del usikkerhed, præciserer han.

I sommeren 2020 blev danskerne i stor stil herhjemme, og de indenlandske overnatninger blev tæt på fordoblet. Stigningen i hjemlige turister kunne imidlertid ikke opveje faldet i internationale gæster. Værst så det ud i de større byer, mens landdistrikterne klarede sig noget bedre.

- I Destination Sjælland var faldet ikke helt så voldsomt som i de andre destinationer, faktisk var vi den eneste destination herhjemme, som lå i plus på kommercielle overnatninger og i den grad også var i plus på de ikke-kommercielle overnatninger. Feriehusejerne er nemlig superbrugere af deres egne sommerhuse, hvilket er et billede, vi også ser i år, konstaterer Jens Müller. - Visit Danmarks analyser viser i øvrigt, at 60 procent af danskerne på et normalt år holder ferie herhjemme. Det er en overset pointe, som overordnet set gør os en lille smule mindre sårbare, når de udenlandske gæster udebliver, tilføjer Jens Müller.

De turister, som besøger Destination Sjælland, kommer væsentligst fra Østdanmark.

- Ejerne af de Sjællandske sommerhuse bor typisk i Storkøbenhavn, og de bruger i høj grad selv deres huse. Faktisk forholder det sig sådan, at mindre end fem procent af de i alt 40.000 sommerhuse i Destination Sjælland er til udlejning. Det kan godt give mangel på sommerhuse til udlejning. Til gengæld har vi set, at sommerhusene står langt mindre tomme end de 300 dage om året, man udregnede inden corona. Sommerhusejerne bruger i højere grad deres huse hele året, også som hjemmearbejdspladser gennem corona-tiden. Det kan vi blandt andet se på det boom, der har været i dagligvarehandlen i de tætbefolkede sommerhusområder. Her kan man jo næsten ikke følge med efterspørgslen og få varerne hjem hurtigt nok, fortæller Jens Müller.

Mens der således godt kan være en flaskehals med hensyn til udbud og efterspørgsel på feriehuse til udlejning, ser Jens Müller en stor omstillingsparathed hos mange hoteller og konferencecentre, som har kunnet imødekomme danskernes behov for at feriere herhjemme: - Nogle af de mindre hoteller, der tidligere primært har haft kunder til møder og konferencer, har i nødens stund formået at gøre sig selv attraktive over for danske gæster. Det opvejer i nogen grad manglen på sommerhuse, der er til leje i vores område, konstaterer Jens Müller.

Andre alternativer til sommerhuseferien som overnatning på en campingplads, trækker også turister til vores område, fortæller Jens Müller. Shelters og mindre Bed & Breakfast-steder, har Destination Sjælland ikke det samme overblik over, fordi der kun er indberetningspligt for steder med over 40 sengepladser.

- Vi har ikke så meget data på sheltere og glamping-området. Men det er bestemt mit indtryk, at efterspørgslen er stor, og at der ligefrem er kø til sheltere flere steder. Den helt enkle ferieoplevelse vandt betydeligt frem sidste år, og mange fandt ud af den charme, der ligger i at genopdage Danmark i kombination med en udendørsoplevelse, siger Jens Müller, der har et stort ønske for fremtidens feriemønstre, på den anden side af corona-krisen:

- Vi danskere er jo verdensmestre i at tage til udlandet på ferie. Det startede med Tjæreborg-præstens busrejser i 1950'erne, og siden har charterturismen taget over. Hvert år tager vi danskere 70-80 milliarder kroner med os til udlandet, når vi holder ferie. Nogle af de penge kunne vi godt holde herhjemme til gengæld for en god ferieoplevelse i Danmark, slutter Jens Müller.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk