28. maj 2020
Regnskaberne hos NV-Pro med hovedsæde i Svinninge skal nu granskes af Kammeradvokaten. Foto: Peter Andersen
Regnskaberne hos NV-Pro med hovedsæde i Svinninge skal nu granskes af Kammeradvokaten. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Statens advokat ser på NV-Pro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statens advokat ser på NV-Pro
Holbæk - 08. juni 2019 kl. 08:36
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den konkursramte produktionsskolen NV-Pro skal nu gennemtjekkes af statens faste advokat, Kammeradvokaten. Det skriver Nordvestnyt.

arrow Læs også: Konkursramt skolebygning solgt: Ny ejer har store planer

Det er blandt andet en gæld på cirka fire millioner kroner til Skat, som har fået den statslige Gældsstyrelsen til at bringe Kammeradvokaten på banen.

NV-Pro blev taget under konkursbehandling den 3. maj, og Skifteretten udpegede her advokat Karsten Holt, Advodan i Holbæk, som kurator. Men reglerne siger, at kreditorerne kan vælge en ny kurator.

Da staten - via Skat og Gældsstyrelsen - har et krav på fire millioner kroner, er staten den største kreditor.

Og her har man altså ønsket også at få Kammeradvokaten på sagen, så Karsten Holt og Kammeradvokaten nu i fællesskab skal rede trådene ud.

Opgaven med at være statens advokat ligger hos det store københavnske firma, Advokatfirmaet Poul Schmith, hvor partner og advokat Boris Frederiksen nu er officiel medkurator.

Boris Frederiksen forklarer:
- Gældsstyrelsen har haft to grunde til at sætte Kammeradvokaten på. Den ene er selve gældens størrelse, den anden er, at denne sag er stor og kompliceret, og så foretrækker man altså at have sin egen advokat med ind over.

Opgaverne er fordelt, så Karsten Holt blandt andet skal have styr på det, der kan give boet indtægter, det vil sige salg af løsøre og ejendommen på Hovedgaden i Svinninge, som var ejet af NV-Pro.

- Vores opgave bliver så især den regnskabstunge del. Vi har netop sikret alle data, og i næste uge går vi i gang med en systematisk gennemgang af NV-Pros økonomi. Vi skal igennem alt fra bogføring, regnskaber og revision til gennemgang af bankkonti og al mailkorrespondance, forklarer Boris Frederiksen.

Han betoner, at det er standardprocedurer, som bruges i ethvert konkursbo. Hvis alt er i orden, går det let og ret hurtigt. Støder man på ting, som ikke er i orden, skal dét også kortlægges, og i yderste instans er det også Kammeradvokatens opgave at tage stilling til, om der er noget, som skal meldes til politiet eller andre myndigheder.

Læs mere i lørdagens udgave af Nordvestnyt.

arrow Konkurs-ejendom går til halv pris
14. september 2019 kl. 07:30 Opdateret: kl. 15:10
arrow Skoleejendom gøres klar til salg
29. juni 2019 kl. 16:59 Opdateret: kl. 18:03
arrow NV-Pro sank på fire uger
01. juni 2019 kl. 09:11 Opdateret: kl. 13:35
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk