24. august 2019
Politiet ransagede tidligere på måneden Bandidos? rockerborg i Østerstræde i Holbæk efter en voldsepisode i Nykøbing. Få dage senere meddelte Holbæk Kommune, at man ville forbyde adgang til ejendommen, og det forbud trådte i kraft mandag.
Politiet ransagede tidligere på måneden Bandidos? rockerborg i Østerstræde i Holbæk efter en voldsepisode i Nykøbing. Få dage senere meddelte Holbæk Kommune, at man ville forbyde adgang til ejendommen, og det forbud trådte i kraft mandag.
Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stadig adgang for beboere i lukket rockerborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadig adgang for beboere i lukket rockerborg
Opdateret 23. oktober 2018 kl. 10:59
Holbæk - 23. oktober 2018 kl. 10:52
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk Kommune nedlagde mandag forbud mod, at personer med tilknytning til rockergruppen Bandidos MC de næste tre måneder må opholde sig på ejendommen Østerstræde 4 i Holbæk.

arrow Læs også: Politi dropper visiteringer - men beholder opholdsforbud

Her ligger Bandidos' klubhus, der de seneste uger har været rammen om en konflikt mellem på den ene side Bandidos og på den anden side en gruppe, der udspringer fra Vangkvarteret i Holbæk.

Men kommunens forbud kommer ikke nødvendigvis til at betyde, at ejendommen vil være mennesketom.

Samlingsstedsforbuddet omfatter nemlig ikke personer, der boede på adressen, da Holbæk Kommune i går satte forbuddet i kraft.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt tirsdag.

Det blev de øvrige beboere i Østerstæde mandag eftermiddag orienteret om i et husstandsomdelt brev fra Holbæk Kommune og med borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) som afsender.

Forbuddet gælder for personer med tilknytning til Bandidos, men det fremgår ikke af brevet fra Holbæk Kommune, om personerne med adresse i Østerstræde 4 anses for at tilhøre rockergruppen.

Der står heller ikke, hvor mange personer der har lovlig adgang til ejendommen, fordi de bor der.

Hverken borgmesteren eller kommunens chefjurist, Kirsten Kemp, ønsker at kommentere yderligere på antallet af beboere eller deres eventuelle tilknytning til Bandidos. Det sker med henvisning til, at det er personfølsomme oplysninger.

Det er altså uvist, præcist hvor mange personer der fortsat vil kunne færdes i og omkring rockerborgen

Christina Krzyrosiak Hansen vil til gengæld gerne fortælle, hvorfor hun og den øvrige kommunalbestyrelse har taget det vidtgående skridt at smække døren i for Bandidos i rockergruppens eget klubhus.

- Det helt afgørende er, at borgerne kan føle sig trygge. Jeg ved, at mange har været utrygge i forbindelse med den seneste tids uroligheder, og derfor har vi nu taget dette skridt og forbudt adgang for rockerne, siger borgmesteren til Nordvestnyt.

I første omgang gælder samlingsstedsforbuddet i tre måneder, men Christina Krzyrosiak Hansen er bevidst om, at det ikke løser konflikten i Holbæk.

- Det vil være naivt at tro, at alting nu bliver godt med et snuptag. Men det vigtige her er, at rockerne ikke længere har mulighed for at samles i deres klubhus. Hvis det stod til mig, kunne vi holde dem ude i længere tid end tre måneder, men vi må vurdere situationen igen til den tid, pointerer Christina Krzyrosiak Hansen.

I august rettede en række borgmestre kritik af kommunernes mulighed for at holde rockere og bander ude af deres klubhuse. De oplever, at der skal endog ganske meget til for i længden at opretholde et forbud.

Den kritik er Holbæks borgmester bekendt med, men hun siger til Nordvestnyt, at hun ikke kan spå om, hvordan situationen ser ud i Holbæk om tre måneder, og dermed heller ikke kan vurdere mulighederne for at forlænge det foreløbige samlingsstedsforbud.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) stod sammen med et stort folketingsflertal bag Bandepakke 3, der gav muligheden for at nedlægge forbud. Han glædede sig mandag på Twitter over Holbæk Kommunes beslutning.

»Godt, at man i Holbæk er glade for bandepakken og nu lukker den lokale rocker- borg i foreløbig tre måneder,« skrev justitsministeren.

Det er Holbæk Kommune og politiet, der i samarbejde skal håndhæve samlingsstedsforbuddet.

Samtidig vil kommunen og politiet ifølge Christina Krzyrosiak Hansen være i tæt samarbejde om at holde øje med, om Bandidos eventuelt vil etablere sig et andet sted, nu hvor de er forment adgang i Østerstræde.

arrow Bandidos rømmer rockerborg
17. november 2018 kl. 11:17 Opdateret: kl. 12:36
arrow Politi forlænger visitationszone og opholdsforbud
08. november 2018 kl. 13:48 Opdateret: kl. 13:48
arrow Rockerne kom til byen - og blev der
03. november 2018 kl. 06:13 Opdateret: kl. 10:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk