17. september 2019
Kandis - der her ses ved en optræden i Tuse Næs Hallen i 2016 - spiller for fuldt hus i Svinninge Sportscenter den 30. marts.
Kandis - der her ses ved en optræden i Tuse Næs Hallen i 2016 - spiller for fuldt hus i Svinninge Sportscenter den 30. marts.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sportscenter har succes med første forårsfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sportscenter har succes med første forårsfest
Holbæk - 19. marts 2019 kl. 05:58
Af Rasmus Ahl Thorlacius-Ussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svinninge Sportscenter holder som noget nyt i år en stor forårsfest den 30. marts. Dansktop-bandet Kandis gæster hallen, og arrangørerne kan allerede nu melde udsolgt. Det siger Pia Birch, forpagter af Svinninge Sportscenters cafeteria.

- Vi havde bare satset på, at vi skulle være omkring 400 gæster. Og vi kan jo tage cirka 630 gæster ind, men vi må allerede nu sige, at vi kan melde udsolgt. Det havde vi jo slet ikke regnet med. Men opbakningen er rigtig stor, og det er vi jo kun glade for.

Svinninge Sportscenter afholder normalt kun én stor fest i løbet af et år, nemlig deres oktoberfest, men i år bliver det altså til to store arrangementer. Det er der flere årsager til, siger Pia Birch:

- Normalt er det opdelt sådan, at Hørve-hallen afholder en stor fest i foråret, og vi holder den store oktoberfest. På den måde kommer der ikke for mange fester. Men vi blev spurgt, om vi ville have Kandis her i marts, og det sagde vi ja til. Der er tydeligvis stor opbakning til de her arrangementer, også selv om Hørve lige har afholdt deres forårsfest.

Forårsfesten og Kandis tiltrækker en bred skare af gæster, tilføjer forpagteren.

- Det er et blandet publikum. Der kommer de helt unge, men der kommer selvfølgelig også mange ældre. Og så kommer der jo også mange fra Kildehaven, et bosted for unge voksne handicappede, som har deres hjælpere med. Så det samler byen.

Og netop for beboerne af Kildehaven betyder arrangementer som forårsfesten ekstra meget. Det siger Helle Thorsen, souschef hos Kildehaven:

- De her arrangementer giver vores beboere nogle rigtig gode oplevelser. De elsker det virkelig. De blander sig med »almindelige« mennesker og føler sig som en del af fællesskabet. Og så er Kandis og dansktop-musik lige vores målgruppe. De forstår sproget og kan synge med på sangene. Og ja, så er der plads til en masse kørestolsdans. De bliver så glade i låget.

Det store lokale fællesskab kan også mærkes på antallet af frivillige, der melder sig til at give en hånd med til forårsfesten. De mange frivillige hjælpere kommer især fra Svinninge Sportscenters forskellige foreninger og fra deres venner og familie. Antallet af frivillige er altafgørende, siger Pia Birch:

- Det er de frivillige, der får det til at hænge sammen. Vi ville simpelthen ikke have råd til at hente folk udefra. Og alt overskud går jo også til foreningerne, der hjælper til. Det kan de så bruge på nyt træningstøj eller en afslutningsfest. Så den mulighed er de rigtig glade for, og vi er glade for, at de vil hjælpe til.

Forårsfesten afholdes lørdag den 30. marts fra klokken 18 til 1. På trods af at der er meldt udsolgt, vil der stadig være mulighed for at købe et begrænset antal billetter i døren efter klokken 21.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk