27. september 2020
Svømmehallen er meget populær. Men gulvet bliver ved med at give problemer.
Svømmehallen er meget populær. Men gulvet bliver ved med at give problemer.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sportsbyen beder om hjælp inden svømmehals-gulvet får en tur til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sportsbyen beder om hjælp inden svømmehals-gulvet får en tur til
Holbæk - 15. september 2020 kl. 05:58
Af Agner Ahm

Hvis der dukker et problem op i Holbæk Sportsby, som kræver udbedring, står der lige nu en garantisum på over 32 millioner kroner.

Det er unødvendigt mange penge, mener Fonden Holbæk Sportsby.

Og det mener Holbæk Kommunes administration også. Så på økonomiudvalgets møde onsdag skal politikerne tage stilling til, om garantisummen kan sænkes til 6,5 millioner kroner.

Samtidig skal politikerne også vurdere, om sportsbyen kan få udbetalt nogle af de penge, som kommunen hidtil har holdt tilbage.

En dyr garanti

Garantisummer er noget, som indgår i alle større byggerier, og de følger normalt nogle helt faste procentsatser.

To sikkerhedsnet
Kommunen har lige nu to sikkerhedsnet til at håndtere fejl og mangler i sportsbyen:
  • A) Kendte mangler (svømmehallens gulv). Udgift: 1-2 mio. kr.
  • Kommunen har tilbageholdt 5,5 mio. kr.
  • Holbæk Sportsby vil gerne have nogle af pengene straks.
  • B) Eventuelle nye mangler de næste fem år.
  • En garantisum, som lige nu er på 32 mio. kr.
  • Holbæk Sportsby vil gerne have den nedsat til 6,5 mio. kr. straks.

Det første år i et nyt byggeris levetid er det normalt 10 procent af den samlede byggesum, som byggefirmaet skal stille i garanti - hvis der nu skulle dukke noget uventet op.

For sportsbyens vedkommende er garantisummen over 32 millioner kroner.

Sådan en garanti er dyr. Garantien leveres af Sparekassen Sjælland-Fyn, som tager 90.000 kroner om måneden i garantiprovision.

Så for Fonden Holbæk Sportsby er der ganske mange penge at spare, hvis garantisummen skæres ned fra 32 til 6,5 millioner, som er den normale størrelse efter et eller to år.

Og det er altså det, som fonden nu prøver at få kommunens tilladelse til.

Svømmehallens gulv

Hvis byggeriet havde været fuldstændig fejlfrit, ville garantien allerede have været sænket til de 6,5 millioner.

Men ifølge kontrakten reducerer man først garantisummen, når alle anlægsmangler ved et års gennemgangen er udbedret.

Men det er ikke alle mangler, der er udbedret. For gulvet i svømmehallen, som ellers allerede er repareret flere gange, er stadig ikke i orden.

Carsten Damgaard, direktør i Holbæk Sportsby, oplyser, at det jyske firma Hewikut, som er ansvarlig for gulvet i svømmehallen, i denne uge vil præsentere en løsning.

- Vi håber selvfølgelig meget stærkt, at de denne gang leverer en løsning, der kan holde. Nu skal vi lige have aftalen endeligt på plads, og så skal jeg tale med brugerne af svømmehallen, så arbejdet kan udføres på et tidspunkt, hvor det generer mindst muligt, forklarer Carsten Damgaard.

Fakta er altså, at der er en mangel - svømmehalsgulvet - som ikke er udbedret. Og dermed har kommunen ret til at kræve, at sportsbyen indtil videre stiller en garanti på 32 millioner kroner.

Holder penge tilbage

I kommunens administration konstaterer man dog, at garantibeløbet er langt større end den sikkerhed, kommunen reelt har brug for.

Faktisk har kommunen slet ikke brug for garanti i forhold til svømmehallen.

Her har kommunen nemlig holdt 5,5 millioner kroner tilbage af de penge, som Fonden Holbæk Sportsby skulle have for at bygge sportsbyen.

Administrationen vurderer, at »de udestående mangler« lige nu vil koste et sted mellem 1 og 2 millioner«. Altså væsentligt mindre end det beløb, kommunen holder tilbage.

Også her beder Fonden Holbæk Sportsby om lidt kommunal velvilje - fonden beder om at få nogle af pengene udbetalt, sådan at kommunens tilbagehold svarer sådan cirka til størrelsen på det reelle problem. Administrationen anbefaler, at politikerne siger ja.

Hvis politikerne siger ja, vil situationen være den, at kommunen giver slip på nogle af de tilbageholdte penge, men beholder en million eller to, indtil svømmehals-gulvet er ordnet.

Derefter vil kommunen de næste fem år have en garantisum på 6,5 millioner - hvis der skulle dukke noget op i løbet af de nærmeste år.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk