23. januar 2019
Det var Holbæks kommunal­direktør, som godkendte betalingen af en regning på knap 11 millioner ­kroner for jordkørsel i sportsbyen.
Det var Holbæks kommunal­direktør, som godkendte betalingen af en regning på knap 11 millioner ­kroner for jordkørsel i sportsbyen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sportsby: Direktør godkendte millionregning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sportsby: Direktør godkendte millionregning
Holbæk - 28. november 2018 kl. 14:20
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Det er undertegnede, som har godkendt udbetalingen af de 10,944 mio. kr. til Fonden«.

arrow Læs også: Sportsby: Flere vil have en uvildig undersøgelse

Sådan skriver Holbæk Kommunes kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard i et notat til Holbæk Kommunalbestyrelse, som Nordvestnyt er i besiddelse af.

Notatet, som udelukkende handler om jordkørslen i Holbæk Sportsby, har til formål at besvare et par af de spørgsmål, som nogle politikere har stillet om emnet - senest på et møde i oktober.

Baggrunden for spørgsmålene er, at kommunen i april 2017 betalte en regning på knap 11 millioner kroner til Fonden Holbæk Sportsby for jordkørsel i sportsbyen. På det tidspunkt, hvor regningen blev betalt, havde politikerne ikke sagt god for det. Det skete først i juni i år, da et flertal i kommunalbestyrelsen besluttede at give en anlægsbevilling for at dække regningen. Begrundelsen for beslutningen var, at regningen allerede var betalt, og at fonden ifølge OPP-kontrakten var berettiget til pengene.

Ud over spørgsmålet om, hvem der betalte regningen, er der også blevet efterlyst dokumentation for, at der blev flyttet store mængder jord fra sportsbyen. Der er også blevet spurgt til, hvem der havde ansvaret for at godkende, at dokumentationen var god nok.

Også de spørgsmål forholder kommunaldirektøren sig til i notatet. Han skriver blandt andet, at der er dokumentation for, at kommunen ikke har betalt fonden mere, end den har betalt entreprenøren for arbejdet. Han oplyser også, at kommunen er bekendt med både prisen per kubikmeter jord og antal kubikmeter jord.

»Det er min opfattelse, at der foreligger den nødvendige dokumentation, som har kunnet godtgøre udbetalingen af 10,944 mio kr. til Fonden Holbæk Sportsby for den aftalte merpris for jordhåndteringen. Ansvaret for denne vurdering ligger endeligt hos direktionen og er ikke et politisk spørgsmål«, konkluderer direktøren i notatet, hvor han også fremhæver, at kommunen betalte en fordelagtig pris for jordkørslen.

Det er ikke alle politikere, som er tilfredse med kommunaldirektørens svar. Flere vil have, at der bliver lavet en uvildig undersøgelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk