28. september 2020
Mandag den 29. oktober kørte politi, brandfolk og bomberyddere til Sparekassen Sjælland-Fyn i Tølløse, fordi der blev fundet en bombelignende genstand i posten.Foto: Morten D. Christensen
Mandag den 29. oktober kørte politi, brandfolk og bomberyddere til Sparekassen Sjælland-Fyn i Tølløse, fordi der blev fundet en bombelignende genstand i posten.Foto: Morten D. Christensen
Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sparekassekunde dømt for bombetrussel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sparekassekunde dømt for bombetrussel
Holbæk - 05. november 2019 kl. 10:45
Af Palle Mogensen

Mandag den 29. oktober sidste år begyndte som en helt almindelig arbejdsdag for en ansat i Sparekassen Sjælland-Fyns afdeling i Tølløse.

Han havde lidt før klokken 8 hentet posten i sparekassens postkasse og havde netop åbnet en stor hvid kuvert, da indholdet viste sig at være noget helt andet end det, han havde forventet.

- Da jeg åbnede den, blev jeg meget forskrækket. For på en lille træplade var der monteret et batteri med nogle ledninger, der gik ind i et rør. Jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg sad med en bombe i hånden.

Sådan lød det mandag i Retten i Holbæk, hvor den ansatte blev afhørt som vidne i en sag om en bombetrussel mod sparekassen.

En 59-årig mand med bopæl i Holbæk Kommune sad på anklagebænken tiltalt for at have fremstillet det, der senere skulle vise sig at være en attrap.

Men den pågældende dag blev der ikke taget nogle chancer.

Den ansatte slog alarm til 112, og det udløste en større invasion af blandt andet politi, brand- og ambulancefolk samt bomberyddere.

Derudover måtte en håndfuld mennesker forlade deres boliger, mens der blev taget hånd om situationen.

Manden, der havde haft ansvaret for bomberydningen, gav sin forklaring i retten.

- Vi sendte Rullemarie ind for at røntgenfotografere kuverten, og ved den lejlighed kastede jeg selv en blik ned i den. Jeg kunne se røret og batteriet, og for mig var der ingen tvivl om, at der var tale om en bombe. Så vi fik den uskadeliggjort, forklarede han.

Det viste sig dog senere, at der ikke var sprængstof i røret, men en lille el-pære.

I retten erkendte den 59-årige mand, at han havde fremstillet anordningen og smidt den i sparekassens postkasse, men han nægtede, at der skulle være tale om nogen form for trusler.

Grunden til at han sendte brevet var, at sparekassen havde overført penge fra blandt andet hans budgetkonto for at dække et overtræk.

- Jeg ejede ikke kongens mønt, fordi de havde taget alle mine penge, så for at gøre dem opmærksom på, at det var forkert, sendte jeg dem en hjemmelavet lommelygte. Når de trykkede på kontaktet, ville den lyse og dermed skulle der gå et lys op for dem, så de kunne se, at de havde handlet forkert i min sag. Men der var altså ikke tale om, at de skulle tro, at der var tale om en bombe. Jeg ved knap nok, hvordan sådan en ser ud, forklarede han.

Den forklaring tvivlede anklageren dog stærkt på.

- Hvordan havde tiltalte forestillet sig, at der skulle gå et lys op for de ansatte i sparekassen vedrørende hans sag, når han ikke havde skrevet en afsender på brevet, sagde hun blandt andet i sin procedure.

Hun mente derfor, at den 59-årige burde straffes med fængsel i tre til fem måneder.

Den 59-årige forsvarer mente derimod, at hans klient burde frifindes.

- Min klient lavede en fejl, da han ikke satte afsender på brevet, og han har bestemt ikke ønsket alt det her postyr. Men jeg mener ikke, at der er belæg for at dømme ham for en bombetrussel, sagde han blandt andet.

Et flertal af rettens medlemmer fandt dog den 59-årige skyldig efter anklageskriftet, og han blev idømt tre måneders fængsel.

Han blev således også fundet skyldig i at have afstedkommet en større udrykning uden reel grund.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk