8. december 2019
Sparekassen Sjælland-Fyn har fået et godt halvårsresultat, men lukker alligevel tre filialer i København ved månedens udgang.
Sparekassen Sjælland-Fyn har fået et godt halvårsresultat, men lukker alligevel tre filialer i København ved månedens udgang.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sparekasse lukker tre filialer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sparekasse lukker tre filialer
Opdateret 09. august 2019 kl. 18:09
Holbæk - 09. august 2019 kl. 15:30
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både indtægterne og bundlinjen stiger hos Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, der har hovedsæde i Holbæk. Den kom ud af første halvår i år med et overskud på 126 millioner kroner efter skat - ni procent bedre end resultatet på 115,8 millioner i samme periode sidste år.

Resultatet betegnes som særdeles ­tilfredsstillende i ledelsesberetningen, ikke mindst fordi det første halvår i 2018 indeholdt en engangsgevinst på 35 millioner kroner.

Trods fremgangen lukker sparekassen tre filialer i København fra 30. august. Baggrunden for lukningen er, at Finanstilsynets vækstvejledning fra 2016 begynder at kunne mærkes.

Sparekassens administre­ren­de direktør Lars Petersson forklarer, at vejledningen ikke tillader, at pengeinstitutterne yder lån til køb af ejerboliger i hovedstadsområdet til familier, hvis husstandsindkomst kommer fra gennemsnitlige lønmodtagerindkomster.

- Vækstvejledningen betyder, at hvor familier før købte hus i København, må de nu leje det samme hus. Vores muligheder for at lave forretninger inden for realkredit og boligfinansiering begrænses af vejledningen, og det kan vi ikke gøre noget ved, siger Lars Petersson.

Det skulle give en årlig besparelse på 10 millioner kroner, at der i stedet for otte filialer er fem i hovedstadsområdet efter 30. august. Filialen i Valby sammenlægges med Frederiksberg, Vanløse med Østerbro og Kongelundsvej med Dragør. Det giver besparelser til husleje, it og lignende.

- Vi tilpasser os virkeligheden i København. Alle medarbejdere flytter med, for vi har stadig det samme antal kunder, men vi tjener ikke det samme på dem, fordi der ikke er så mange, der kan købe bolig, siger Lars Petersson.

Han er ikke begejstret for vækstvejledningen.

- Jeg synes, vi har en debat til gode i Danmark, om man synes, det er i orden, at amerikanske fonde har opkøbt store dele af det københavnske boligmarked. Det er godt set. Men nu skovler fondene millioner af kroner ind på de boliger, som familier med gennemsnitsindkomster må leje, siger Lars Petersson.

Han betegner halvårsresultatet i sparekassen som overbevisende og ret robust. De samlede indtægter stiger med otte procent i et marked med et hårdt pres på rentemarginalen (forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten), påpeger han.

Trods det meget lave renteniveau ser han ikke, at der kommer negative renter for almindelige bankkunder.

De stigende indtægter skyldes konverteringsbølgen inden for boligområdet, god gang i hushandlerne på Sjælland og Fyn og de seneste års kundetilgang.

Udgifterne til personale og administration falder med to procent til 354 millioner kroner. Det skyldes lidt færre medarbejdere, fra 610 til 606, men især effektivisering med blandt andet robotter inden for it-området.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk