7. august 2020
Spejderne i DDS Alexandra Gruppe i Mørkøv har fået 6000 kroner til en sommerlejr på Nekselø.
Spejderne i DDS Alexandra Gruppe i Mørkøv har fået 6000 kroner til en sommerlejr på Nekselø.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerpenge fordelt til lokale foreninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerpenge fordelt til lokale foreninger
Holbæk - 28. juli 2020 kl. 19:01
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fire lokale foreninger har fået penge til forskellige sommerferie­aktiviteter.

Det drejer sig om Baptistspejderne i Tølløse, Holbæk Frikirkes børne- og ungeforening, DDS Vipperød Gruppe og DDS Alexandra Gruppe Mørkøv.

Det er Dansk Ungdoms Fællesråd, som har uddelt i alt 3,7 millioner kroner til lokale foreninger rundt om i Danmark.

Pengene kommer fra Sommerpuljen, der er en del af den sommerpakke, som et flertal af Folketingets partier vedtog i juni.

Jacob Mark (SF) er en af politikerne, der glæder sig over sommerpuljen.

- Rigtig mange børn og unge har været isoleret hjemme på grund af coronaen. Det går særligt hårdt ud over dem, der i forvejen har det svært. Foreningslivet er deres bedste vej tilbage til de sociale fællesskaber og tilbage til glæden. Derfor glæder det mig rigtig meget at se DUF's sommerpulje komme dem til gavn, siger han.

Baptistspejderne har fået 7375 kroner, og pengene skal bruges på en kanotur på Gudenåen.

Spejderne i DDS Vipperød Gruppe har fået 5000 kroner til afvikling af sæbekasseløb for lokale børn.

Spejderne i Alexandre Gruppe Mørkøv skal på sommerlejr på Nekselø, og det har de fået 6000 kroner til.

Og endelig har Holbæk Frikirkes børne- og ungeforening fået penge til fire forskellige aktiviteter:

15.000 kroner til at arrangere en gokarttur.

6400 kroner til en opstartstur for teenagere og unge.

7000 kroner til en »kick-­off-fest«.

25.000 kroner til en »Dejligt at se dig igen, min ven«-fest.

Der er stadig flere penge at få, og de kan søges via hjemmesiden for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk