8. august 2020
Kasper Lomholdt (th) og Niels Bo Sohl Christensen og gør status på situationen efter corona. Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Kasper Lomholdt (th) og Niels Bo Sohl Christensen og gør status på situationen efter corona. Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommeroptimisme trods corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommeroptimisme trods corona
Holbæk - 02. juli 2020 kl. 07:30
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kasper Lomholdt og Niels Bo Sohl Christensen gør status på situationen efter corona og fortæller, hvilke Sidespors-aktiviteter som gennemføres denne sommer, og hvilke som må vente til næste år:

Niels Bo Sohl Christensen, der frem til 2013 var frontmand for Sidesporet og stadig er engageret i arbejdet, betragter corona-epidemien som et knock-out for Sidesporet. Det er dog ikke værre, end at aktiviteterne nok skal komme op at stå igen:

- Sidesporet er jo grundlæggende en sund forretning, drevet af godt købmandsskab. Derfor holder vi skindet på næsen, konstaterer han.

Direktør for Foreningen Sidesporets Fond, Kasper Lomholdt, supplerer:

- Sidesporet er en sund virksomhed, så det bliver ikke nødvendigt at fyre nogen eller lukke nogen af aktiviteterne permanent. Det skal nok komme i gang igen alt sammen, når myndighederne giver grønt lys. Alle vores aktiviteter handler jo om at bringe folk tæt sammen for at hygge sig. Så længe påbuddene gælder, er det svært. Ved siden af lovgivningen er der også mentaliteten. Publikum og vores gæster skal være klar til at vende tilbage til hverdagen før corona. Men det skal nok komme igen, siger han.

Kasper Lomholdt har sammen med en lille stab sørget for at holde hotellet åbent igennem hele corona-epidemien og glæder sig over, at det hele begynder at ligne en normal hverdag:

- Vi er oppe på en bemanding på 50-60 procent på hotellet. Turisterne er ikke kommet endnu, men fra mandag til torsdag er der mange håndværkere, som overnatter her. I restauranten ser det også godt ud, og gæsterne er vendt tilbage efter den fulde genåbning den 8. juni. Vi har ikke hentet det tabte ind endnu, men det er tydeligt, at folk har savnet at kunne gå ud at spise. Det forstærkes af det flotte vejr, vi har haft, siger han.

På Filmtorvet har en maler netop frisket de containere op, hvor Folkekøkkenet og den syriske café holder til om sommeren. Det bliver dog først næste år, der igen kommer de sædvanlige aktiviteter på torvet, for både caféen og Folkekøkkenet og de forskellige lørdagsevents som bagagerumsmarked og veteranbil-træf er aflyst.

Jesper Nielsen er direktør for Kulturbiografen Frysehuset fortæller, at Open-air-ugen på Filmtorvet gennemføres efter planen i uge 30. - Formentlig med billetter, lige som vi havde det med drive-in-filmene. Vi regner med at lave nogle zoner på pladsen med det antal mennesker forsamlingsforbuddet foreskriver, forklarer han.

Sidesporets vand-aktiviteter - Søbadet Venedig, Tyrkisk Bad og Blå Flag Stationen - kommer gennem sommeren på forskellig vis.

Tyrkisk Bad åbner først den 1. august, men Søbadet åbnede planmæssigt den 28. juni med gratis adgang alle dage i skolernes sommerferie. På grund af corona er omklædningsrummene og kiosken lukket.

- Vi bruger den sunde fornuft i forbindelse med åbningen af søbadet, så der hverken bliver for mange mennesker eller for tæt kontakt. Aktiviteterne på vandet - som kano, dykning og paddle board - gennemføres lige som sidste år, og der kommer et par nye til. Blå Flag station må dog vente til næste år, fordi vi vurderer, at det ikke er sikkert at gennemføre med én biolog og mange små børn, der stikker hovederne sammen over baljerne, forklarer Kasper Lomholdt.

Sidesporets klatrepark er lukket denne sommer, og Den Levende Børnekultur har aflyst koncerterne på Murerpladsen. Til gengæld planlægger man at tage ud til skolerne i lokalområderne og lave mindre forestillinger og koncerter i løbet af efteråret.

Der er mere info om det alt sammen på www.sidesporet.dk

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk