10. december 2018
Behandlingsstederne Søbæk ansætter to nye direktører til at aflaste Erik Filthuth og hans kone Annette. Fotoet er taget i 2015 i forbindelse med 30-års jubilæet.Foto: Mik
Behandlingsstederne Søbæk ansætter to nye direktører til at aflaste Erik Filthuth og hans kone Annette. Fotoet er taget i 2015 i forbindelse med 30-års jubilæet.Foto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søbæk udvider med to nye direktører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søbæk udvider med to nye direktører
Holbæk - 06. december 2018 kl. 07:02
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Erik Filthuth har sammen med sin kone, Annette, drevet Behandlingsstederne Søbæk i Holbæk Kommune i efterhånden mange år.

I sommeren 2017 solgte han sit livsværk til den nordiske koncern Team Olivia, men fortsatte som daglige leder.

Men nu kommer der til at ske noget på ledelsesfronten, idet Behandlingsstederne Søbæk har slået to nye direktørstillinger op.

Den ene direktør skal lede afdelingen for opholds- og bosteder, mens den anden skal tage sig af skoleafdelingen med dagbehandling.

Erik Filthuth fortæller, at de to nye direktører skal være med til at styrke Behandlingsstederne Søbæk og fremtidssikre virksomheden.

- Vi er jo en meget stor virksomhed efterhånden. Vi har 170 ansatte og 250 børn fordelt på opholdsstederne og skolerne, så det kan være svært for en enkelt person at bevare det store forkromede overblik, fortæller han.

Det er planen, at de to direktører tiltræder 1. februar, og så skal de sammen med Erik Filthuth bruge et par måneder på at blive sat ind i dagligdagen og driften af Behandlingsstederne Sø- bæk.

Erik Filthuth oplyser, at som det ser ud nu, så fortsætter både han og Annette på Behandlingsstederne Søbæk.

- Planen er, at Annette fortsætter som visitator og personalechef. Min rolle kommer dog nok til at ændre sig. Jeg skal formentlig være med til at starte nye projekter for Team Olivia, der gerne vil udvide på det danske marked, fortæller han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk