28. september 2020
HUSC er blevdet til HUSK, og uddannelses- og studiecentret er blevet til midlertidigt værested for socialt udsatte i Holbæk med støtte fra Hus Forbi avisen.
HUSC er blevdet til HUSK, og uddannelses- og studiecentret er blevet til midlertidigt værested for socialt udsatte i Holbæk med støtte fra Hus Forbi avisen.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialt udsatte får midlertidigt værested

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialt udsatte får midlertidigt værested
Holbæk - 25. marts 2020 kl. 12:24
Af Margit Pedersen

I takt med Danmark lukker ned, lukkes socialt udsatte ude. De mister væresteder, varmestuer og en sofa at sove på. Med penge fra en Hus Forbi pulje åbner Holbæk Kommune i dag det midlertidige værested HUSK for socialt udsatte.

Værestedet holder til på Østre Skole, hvor Holbæk Uddannelses- og Studiecenter er lukket på grund af Coronavirus covid-19.

Forsorgshjemmet Karlsvognen er lukket for besøgende. Det rammer borgere på efterværn, Hus Forbi sælgeren, hjemløse og gadefolket, som kom for at få mad, kaffe, hjælp fra personalet og nogle at snakke med.

- Coronakrisen gør det ekstra hårdt for udsatte, der ikke kan tjene lidt ved at sælge Hus Forbi avisen og få et ordentlig måltid mad på Karlsvognen, siger Katrine Linneboe, leder af Rusmidler, forsorg og akuttilbud i Holbæk.

Hverdage fra 10 til 15 er der mad, madpakke, socialrådgiver, sygepleje og behandlings- og pædagogisk støtte på værestedet. Byens restauranter leverer maden, som betales af puljepengene.

HUSK er omsorg på afstand

- Her ser ingen skævt til dem, de kan dele frustrationer, blive set, hørt og forstået. Men det er omsorg på afstand, alle retningslinjer overholdes, forsikrer Katrine Linneboe.

Andre sårbare i Holbæk er hjemme- og udeboende psykisk og fysisk handicappede voksne. Her er endnu ingen ekstra hjælp, selv om deres aktivitets- og beskæftigelsestilbud og væresteder er lukket.

- Der er ingen plan om besøg hos hjemmeboende. Udeboende har fortsat hjemmevejleder og støttekontaktperson, det udgående team er på gaden, og psykisk syge kan som altid kontakte os, understreger Charlotte Larsen, fungerende chef for Aktiv hele livet.

Mangler støtte til sårbare borgere

Socialområdet har ikke massivt fravær på grund af coronakrisen, der arbejdes med normal drift, så vidt det er muligt, når alle anbefalinger skal overholdes.

Forværres situationen, kan fysisk kontakt for nogle afløses af skærm og telefon. Hvordan er ikke på plads, en times ugentlig hjemmevejleder kan ikke erstattes med en times telefonsnak, men måske med flere korte samtaler, mener hun.

Formand for Holbæk Handicapråd Sytter Kristensen og mor til en søn med udviklingshæmning er bekymret. Det er borgere med behov for faste rytmer, som har mistet deres faste ramme, fastslår hun.

Mange forstår ikke hvorfor og risikerer at få det dårligere. Forældre risikerer at blive slidt op, nu hvor nedlukningerne er forlænget til påske.

-Jeg frygter, det kan ende tragisk, og man kommer ud og finder en død person, siger Sytter Kristensen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk