15. august 2018
Thomas Chen forventer, at håndværkerne bliver færdige med at ombygge et råt lokale i Holbæk Slotscenter til en hyggelig kinesisk restaurant, så han kan åbne Vestersøen 1. december. Foto: Margit Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Thomas Chen forventer, at håndværkerne bliver færdige med at ombygge et råt lokale i Holbæk Slotscenter til en hyggelig kinesisk restaurant, så han kan åbne Vestersøen 1. december. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slotscentret får nyt liv med restaurant, basar og noget til den søde tand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slotscentret får nyt liv med restaurant, basar og noget til den søde tand
Holbæk - 22. juli 2018 kl. 09:11
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 32 år i Kirkestræde flytter den kinesiske restaurant Vestersøen til Holbæk Slotscenter. Hvis alt går efter planen åbner Thomas Chen 1. december i år en restaurant med over dobbelt så meget plads.

Inden åbningen skal en tidligere farvehandel have kloakeret og sænket lofter, ligesom der skal installeres et seperat ventilationsanlæg til køkkenet for at undgå lugtproblemer i centret. Det har tidligere lukket en indisk restaurant.

- Jeg tror på, vi bliver et plus. Mine gæster skal gå ind ad hovedindgangen og ned gennem centret. De vil komme forbi de øvrige butikker. Jeg vil også gerne være med til at skabe aktiviteter, der kan give liv og flere kunder, siger Thomas Chen til Nordvestnyt lørdag.

Coop ejer Slotscentret og har givet ejendomsmægler Kim Borch, Kvadrat Bolig og Erhverv i København opgaven at få fyldt alle lejemål. Centret har i mange år haft svært ved at fylde de tomme butikker og holde fast på lejere.

Men nu er der skrevet kontrakt med to nye lejere og flere er på vej, oplyser Kim Borch.

Også han er overbevist om, at Vestersøen i bunden af centret vil trække mange mennesker til og ind i både Kvickly og detailbutikkerne.

Slikbutikken Den Søde Tand udvider med en butik i centret. I forvejen har kæden butik i Nygade i Holbæk.

Nordsjællands Bazar åbner lige ved siden af Vestersøen med blandt andet fersk kød, krydderier og kolonialvarer. Her havde Farstrup Comfort tidligere butik.

Men indehaveren Tom Jensen har rykket butikken til en mindre i centret.

- Der er tre butikker tilbage, som vi er tæt på at leje ud, men ikke noget endeligt. Vi forhandler med et fitnesscenter i den tidligere Fakta-butik, her kunne også være en stor cykelforretning. Og der er kontakt til et firma, som sælger foder og udstyr til hunde og katte, bemærker Kim Borch

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk