12. maj 2021
Politiet rykkede massivt ud til Ladegårdsparken umiddelbart efter, at flere beboere ringede 112 og fortalte, at den person var blevet skudt ved en opgang. Offeret var den 18-årige Zobair Saidi.
Politiet rykkede massivt ud til Ladegårdsparken umiddelbart efter, at flere beboere ringede 112 og fortalte, at den person var blevet skudt ved en opgang. Offeret var den 18-årige Zobair Saidi.
Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuddrab på 18-årig: Vidne opgav at yde førstehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuddrab på 18-årig: Vidne opgav at yde førstehjælp
Holbæk - 15. april 2021 kl. 16:30
Af Morten D. Christensen

En ellers stille søndag aften med kæresten udartede sig for snart to år siden til en uhyggelig oplevelse for en yngre mand i Ladegårdsparken i Holbæk, da den 18-årige Zobair Saidi 28. april 2019 blev skudt og dræbt lige neden for parrets vinduer. Det skete omkring klokken 22.10.

arrow Læs også: Anklager går efter livstid til drabsdømte: - En helt uhørt grad af kynisme

Torsdag var manden indkaldt som vidne i den retssag om drabet, hvor tre mænd på 26, 29 og 34 år med tilknytning til Bandidos er tiltalt for at anstifte, planlægge og udføre drabet på den 18-årige, der ifølge anklagemyndigheden tilhørte Vang-grupperingen.

De tre nægter sig skyldige.

- Vi har puttet vores søn, og min kæreste og jeg sidder i sofaen og ser en tv-serie. Så hører vi noget, der lyder som fyrværkeri, og det er ikke usædvanligt i Ladegårdsparken. Jeg åbner vinduet for at råbe ud til de børn, der fyrer fyrværkeri af, at de skal lade være, når der ligger børn og sover på det tidspunkt. Men så ser jeg en person nede på stien løbe væk, og han har noget, der ligner en pistol i hænderne. Jeg læner mig ud af vinduet, og så ser jeg et par ben på jorden, som stikker ud fra indhakket ved opgangen, fortalte vidnet, som derefter handlede resolut.

Drabssagen
  • Tre mænd, 26-årige »P«, 29-årige »M« og 34-årige »K« er sat på anklagebænken for skuddrabet 28. april 2019 klokken 22.10 på 18-årige Zobair Saidi ud for opgangen Ladegårdsparken Vest 135 i Holbæk.
  • De tre er desuden tiltalt for drabsforsøg på den 18-årige to dage forinden.
  • Anklagemyndigheden mener, at »K« anstiftede planlægningen af drabet, mens »M og »P« planlagde det ved flere møder fra efteråret 2018 og frem til drabet.
  • »P« er tiltalt for at have affyret de dræbende skud med en revolver.
  • Alle tre tiltalte nægter sig skyldige i anklagerne.
  • De tre tiltalte var på drabstidspunktet fuldgyldige medlemmer af rockergruppen Bandidos MC, og anklagemyndigheden mener, at »K var præsident for Holbæk-afdelingen, da den påståede planlægning begyndte. »K« siger selv, at han var fratrådt som præsident forud for oktober 2018.
  • Ifølge tiltalen skete drabet som led i en voldelig konflikt mellem netop Bandidos og Vang-gruppen, som den dræbte Zobair Saidi var tilknyttet.
  • Det betyder, at straffen med bandeparagraffen i hånden kan fordobles, hvis de tiltalte findes skyldige. I forvejen er strafferammen for drab fængsel op til livstid.
  • Desuden kan de tiltalte idømmes forbud mod at opholde sig i Holbæk Kommune og på en række Bandidos-lokaliteter efter udstået straf.
  • Retssagen kører som nævningesag ved Retten i Holbæk. Den begyndte i februar, og der er afsat i alt 12 retsdage til sagen med forventet dom i midten af maj.

- Jeg beder min kæreste om at blive hos vores søn, og så ringer jeg 112 og tager klipklapper på og løber ned. Her kan jeg konstatere, at der ligger en person, som er blevet skudt. Jeg begynder at give hjertemassage, men det nytter ikke rigtigt noget, for når jeg pumper, kommer der blod ud af hans hoved, forklarede vidnet om den situation han var havnet i.

Også en anden beboer i opgangen tæt ved drabsstedet var hurtigt fremme. Førstnævnte vidne havde banket på hos ham og bedt ham gå med ned.

- Jeg havde godt hørt lydene, og jeg vidste godt, hvad det var. Jeg kunne høre, at der blev skreget, og så blev der stille. Det var klart for mig, at én var ved at blive likvideret, sagde det andet vidne, der også vurderede, at genoplivningsforsøg var nyttesløst.

- For mig at se var det uforeneligt med liv, at offeret havde et indgangshul i tindingen, lød det fra manden.

Fem revolverskud

Et tredje vidne så fra sin altan i naboblokken ganske tæt på drabsstedet gerningsmanden skyde.

- Jeg står på min altan, ryger en smøg og kigger ud over Ladegårdsparken, som jeg plejer at gøre. Så ser jeg offeret komme gående over til den anden opgang, hvor der bliver åbnet et vindue, og jeg kan se arm kaste noget ned til ham. I det samme kommer en anden person gående hurtigt bagfra ad samme sti som offeret. Vedkommende roder i sin lomme, og så ser det ud som om, at han er ved at tage sin jakke på. Så ser jeg en mundingsflamme (fra revolveren, red.) og der lyder to skud. Jeg dukker mig ned, og så hører jeg to skud mere og går ind i lejligheden til min kone. Jeg ser ikke, om offeret bliver ramt, men jeg ser, at han enten dukker sig eller synker sammen, forklarede vidnet.

Skikkelse på bænk

Tre mænd er som nævnt tiltalt for drabet, men anklagemyndigheden mener, at det var den 26-årige »P«, der affyrede fem revolverskud og dræbte Zobair Saidi.

»P«'s forsvarer, Sten Balslev, spurgte vidnerne ind til, hvordan gerningsmanden havde set ud, og hvordan lysforholdene havde været i Ladegårdsparken ved 22.10-tiden en søndag aften i slutningen af april.

Vidnerne havde lidt forskellig opfattelse af, hvor meget lygtepælene lyste op, ligesom der har været lidt skiftende forklaringer om gerningsmandens højde og drøjde, men under alle omstændigheder har ingen af vidnerne kunnet udpege en gerningsmand.

Tidligere har en 29-årig mand, der har tilstået medvirken til drabet og er idømt 12 års fængsel, både i sin egen retssag og som vidne i den verserende sag, udpeget »P« som drabsmanden.

Han har forklaret, at »P« sad på en bænk mellem blokkene og ventede på Zobair Saidi, der efter aftale med den dømte skulle hente en klump hash, som sidstnævnte kastede ud fra sin lejlighed i Ladegårdsparken Vest 135.

Det føromtalte vidne, der havde hørt skrig, forklarede også i retten torsdag, at han omkring 10-15 minutter før drabet var gået igennem Ladegårdsparken på vej til beboervaskeriet.

Undervejs havde han bemærket, at der sad en person på en bænk i det grønne område mellem blokkene. Han havde ikke kunnet se personen, men blot konturerne i modlyset fra blokken bagved.

- Det lagde jeg mærke til, fordi det skilte sig lidt ud fra det normale. Det sker ikke så tit, at nogen sidder på en bænk en søndag aften klokken 22. Bagefter har jeg tænkt, at det måske var én, der har siddet og ventet på en anden, som skulle skydes, lød vidnets ræsonnement.

Da han var gået tiltage til sin lejlighed fra vaskeriet, men stadig før drabstidspunktet, havde vidnet dog ikke kunnet se personen på bænken, selv om han kiggede efter vedkommende.

Retssagen fortsætter torsdag i næste uge med afhøring af flere vidner. Der ventes dom i midten af maj.

arrow Drabssag: Rockere satte GPS-sporing på bandemedlems bil
28. april 2021 kl. 20:39 Opdateret: kl. 20:39
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk