31. marts 2020
Et af de skud, der blev affyret søndag aften, gik gennem ruden til varmecentralen i Ladegårdsparken Øst. Lige over varmecentralen ligger en lejlighed. Foto: Morten D. Christensen
gallery icon

Se billedserie

Et af de skud, der blev affyret søndag aften, gik gennem ruden til varmecentralen i Ladegårdsparken Øst. Lige over varmecentralen ligger en lejlighed. Foto: Morten D. Christensen
Foto: Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skud gik gennem rude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skud gik gennem rude
Holbæk - 10. februar 2020 kl. 11:14
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ingen personer blev ramt ved skudepisoden søndag aften i Ladegårdsparken i Holbæk, men politiet oplyser mandag formiddag, at man har fundet et projektil i en varmecentral i området.

arrow Læs også: Unge afvist ved fest: Nu er de sigtet for trusler med pistollignende genstand

Skuddet var ifølge Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, gået gennem en rude i varmecentralen.

Politiet har natten igennem arbejdet på gerningsstedet og fortsatte mandag de tekniske undersøgelser i forsøget på at finde spor i jagten på den eller de ukendte gerningsmænd, der søndag omkring klokken 21.46 affyrede flere skud i Ladegårdsparken Øst.

Mørkerød Peugeot

Samtidig kunne politiet mandag formiddag give lidt flere oplysninger om den formodede flugtbil, der klokken 22.03 blev fundet brændende på Mogenstrupvej ved Igelsø.

Der er tale om en mørkerød Peugeot stationcar personbil, som blev meldt stjålet fra Jerslev ved Kalundborg søndag den 2. februar.

- Det er vores formodning, at den brændende bil har forbindelse til skyderiet i Ladegårdsparken, men vi skal lave flere undersøgelser af bilen, siger Charlotte Tornquist.

Politiet vil gerne høre fra alle, der har bemærket noget enten i Ladegårdsparken eller på Mogenstrupvej søndag aften til at kontakte politiet på telefon 114.

I løbet af mandagen er der også mulighed for at møde forebyggelsesafdelingens betjente, som vil gå patrulje til fods i Ladegårdsparken for at tale med borgerne om tryghed, og hvad de ellers måtte have på hjerte, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Eventuelle vidner kan også kontakte betjentene i området.

Holder øje med hændelser

Politiet havde mandag ikke noget bud på, om der er sammenhæng mellem skyderierne i Ladegårdsparken, og den tumult, der fandt sted i Holbæk midtby fredag eftermiddag, hvor to grupper tilsyneladende stødte sammen.

Ser man uden for Holbæks bygrænse har der den seneste tid været en blodig konflikt mellem kriminelle grupperinger i Køge, hvor flere personer er blevet ramt af skud. Og senest har der i weekenden været et knivstikkeri i Hundige.

- Vi er opmærksomme på, at der sker mange ting i politikredsen i øjeblikket. Vi ikke basis for at sige, at der er en sammenhæng mellem de forskellige hændelser, men det er selvfølgelig noget vi følger nøje med i og undersøger, fastslår Charlotte Tornquist.

arrow Fire unge anholdt for trusler på livet - og løsladt igen
12. februar 2020 kl. 06:37 Opdateret: kl. 06:37
arrow Endnu ingen anholdt efter skyderi
11. februar 2020 kl. 11:20 Opdateret: kl. 11:20
arrow Ny skudepisode i boligområde - mulig flugtbil fundet udbrændt
10. februar 2020 kl. 08:55 Opdateret: kl. 08:55

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk