5. juni 2020
Holbæks folkeskoler må indstille sig på besparelser resten af året.
Holbæks folkeskoler må indstille sig på besparelser resten af året.
Foto: Agner Ahm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoler skal spare - men de har noget til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoler skal spare - men de har noget til gode
Holbæk - 21. maj 2020 kl. 07:56
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæks folkeskoler skal i gang med at spare. Det står fast efter, at Holbæk Kommunalbestyrelse onsdag aften godkendte budget- revision 2 - inklusiv nogle sparetiltag, som skal sikre, at skolerne kan nå frem til nytår uden at overskride deres budgetter.

I store træk udpeger den seneste revision af budgettet to sæt regninger, der ikke er penge til i budgettet.

Den ene handler om udgifter, som er konsekvenserne af corona-pandemien. De udgifter forventer Holbæk Kommune at få dækket af staten.

Det andet sæt regninger handler om områder, hvor budgettet skrider, uden at det handler om corona. Og et af disse områder er altså folkeskolerne.

Kommunalbestyrelsen har en fast regel i den slags tilfælde:

Hvis budgettet skrider på et område, skal der gøres noget med det samme. Og det skal ske på det område, hvor det skrider.

Derfor er der lavet et katalog af besparelser, som kan modvirke en overskridelse af budgettet på cirka 10 millioner på skolerne.

Som de eneste stemte De Radikale imod. De vil gerne finde pengene - men det skal ikke kun gå ud over skoleområdet, forklarede Emrah Tuncer.

At skolerne har det hårdt, var ingen uenige i.

- Men alternativet er at bede hele den kommunale organisation om at bremse op. Og det er ikke rimeligt, sagde Camilla Hove Lund.

Lars Dinesen (S) kaldte De Radikales forslag »sympatisk«, men erklærede sig i øvrigt enig i Venstres synspunkt.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) stemte også for, at skolerne må spare.

Men hun noterede samtidig, at skolerne får brug for et løft, når der skal laves budget for næste år.

Læs mere i fredagens udgave af Nordvestnyt

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk