20. oktober 2021
Søren Nørgaard Meinert er lærer på Vipperød Skole, men hans forslag vedrører alle kommunens skoler. Arkivfoto: Mik
gallery icon

Se billedserie

Søren Nørgaard Meinert er lærer på Vipperød Skole, men hans forslag vedrører alle kommunens skoler. Arkivfoto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolepsykologen skal tilbage i skolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skolepsykologen skal tilbage i skolen
Holbæk - 12. oktober 2021 kl. 12:15
Af Kristina Herlev Wulff

- Det kan vi ikke være bekendt.

Så kort kan skolelærer Søren Nørgaard Meinerts holdning til psykologhjælp til sårbare skoleelever opsummeres.

For ifølge ham tager det nemlig alt, alt for lang tid, fra en elev giver udtryk for at have det rigtig svært, til eleven reelt kan tale med en psykolog.

- Når vi som lærere råber vagt i gevær, så er der svarfrister, ventetider, papirer og beskrivelser, der skal laves, og paragraf ditten og datten og vurderinger, som bremser det, fortæller Søren Nørgaard Meinert.

Han har været skolelærer i Holbæk kommune siden 2005 og arbejder nu på Vipperød Skole.

Og gennem hans karriere har han talrige gange oplevet, at han ikke kunne få skoleelever videre til en psykolog. Er der ikke tale om krise-tilfælde, hvor der er et akut behov, så tager det gerne et års tid, siger han.

Den oplevelse bliver bakket op af en undersøgelse af bekymrende fravær i folkeskolen, som analysebureauet "Analyse & Tal" har lavet i år.

Over 800 medlemmer af Danmarks Lærerforening har deltaget i undersøgelsen. Her svarede 77 procent af klasselærerne, at der var lang ventetid på ekstern faglig bistand fra eksempelvis socialrådgivere og pædagogisk psykologisk rådgivning.

Nogen står tilbage på perronen

Den lange og bøvlede sagsbehandling gør, at særligt de ældste elever er svære at hjælpe, selv om skolelærere som Søren Nørgaard Meinert prøver.

- Sidder jeg med en elev i slutningen af niende klasse, så kan jeg lige så godt sige, at det kan være lige meget, siger Søren Nørgaard Meinert.

Og når han hjælper eleverne med den viden, han har med sig fra sin læreruddannelse og sin erfaring med lærergerningen, så går det ud over andre elever.

- Når jeg bruger min vågne tid på at hjælpe dem, der har værst, så står der nogen tilbage på perronen. Det er dem, der har det godt. Og så svigter jeg jo dem, påpeger Søren Nørgaard Meinert.

Derfor beder han nu politikerne tage affære.

Inspiration fra ungdomsuddannelser

Helt konkret er han inspireret af den såkaldte "elevtjeneste", der har været på ungdomsuddannelser i Holbæk siden 2017.

Ude på uddannelserne sidder der rent fysisk en voksen hver dag, som elever kan gå ind til og tale med uden at have lavet nogen aftale.

Elevtjenesten er bemandet af blandt andet SSP-konsulenter og psykologer. Og har den eleverne brug for mere hjælp, så bliver de hjulpet videre.

Sådan et system skal man også indføre på folkeskolerne i Holbæk, mener Søren Nørgaard Meinert. Her skal psykologerne med andre ord ud i folkeskolerne igen - om ikke andet så bare en dag om ugen på hver skole.

- Hvis de kan på ungdomsuddannelserne, så kan vi også i skoleverden.

Politikere bakker op

Forslaget om, børn med ondt i livet skal have lettere adgang til en psykolog, bliver mødt med opadvendte tommelfingre fra begge sider af det lokalpolitiske spektrum.

En af dem, der bifalder idéen, er Venstres Morten Løvschall.

– Jeg vil presse på for at få kastet opmærksomhed på den problemstilling. Sat den højere op på dagsorden. Der skal skabes mere opmærksomhed om det. For hvorfor er det, vi er nået hertil? siger han.

Også Stampe Duus fra Det Konservative Folkeparti bakker op om, at det skal være lettere for skoleeleverne at få den fornødne hjælp hurtigere. - En hurtig indsats er vigtigt, så jeg ser, afhængigt af behov, de fornødne personer tilknyttet. Om det kan deles op i nogle faser, har jeg ikke faglighed til at vurderer, men måske der på nogle skoler er lærere, der har rutine og interesse i at være ”first mover” og indgå i teamet og have den første kontakt med barnet og kan måske også løse udfordringen, inden skolepsykologerne skal i spil. Det vigtige er, at vi ikke i månedsvis skal vente på at få taget hånd om det enkelte barn, fastslår Stampe Duus.

Derya Tamer fra Socialdemokratiet kalder det en supergod idé.

- Det handler om at gøre afstanden kortere, så flere fagpersoner også kan arbejde mere tæt sammen, men det handler i allerhøjeste grad også om at hjælpe de sårbare børn og unge og være endnu tættere på dem, siger Derya Tamer, der sidder i kommunalbestyrelsen og er medlem af socialudvalget, hvor hun nu vil drøfte forslaget.

Ikke for mange skibe i søen

Partifællen Susanne Utoft, der er formand for kommunens udvalg for børn og skole, roser også forslaget.

- Det er en tanke og en politisk drøftelse, der er værd at have, siger byrådsmedlem Susanne Utoft.

Men hun har dog ikke tænkt sig at tage det op som et selvstændigt punkt i udvalget. For der er allerede sat et projekt i søen, som netop skal gøre det nemmere for børn og unge at få den rigtige behandling.

Og hun vil gerne først se på resultaterne af det projekt, før hun søsætter nye skibe, der sejler i samme retning, som hun formulerer det.

- Jeg synes, det handler om ikke at få sat alt for meget forskellig i gang, men at vi får det til at spille sammen, mener Susanne Utoft.

For Søren Nørgaard Meinert handler det om, at flere børn skal rustes til at klare sig videre i uddannelsessystemet, for det er indgangen til at få et godt og fornuftigt voksenliv, påpeger han.

- Hvis jeg kan få sendt fire mere afsted til en ungdomsuddannelse, så kan de også sagtens fastholde dem derinde, lyder det håbefuldt fra Søren Nørgaard Meinert.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk