12. december 2017
Den næste uge skal 9. E fra Kildedamsskolen i Vipperød lære kinesiske elever om den danske kultur, efter de selv besøgte Kina tilbage i marts. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Den næste uge skal 9. E fra Kildedamsskolen i Vipperød lære kinesiske elever om den danske kultur, efter de selv besøgte Kina tilbage i marts. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skole i Vipperød skal lære Kina om dansk kultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skole i Vipperød skal lære Kina om dansk kultur
Opdateret 11. august 2017 kl. 11:43
Holbæk - 11. august 2017 kl. 11:08
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man skal lære om dansk kultur, så skal man også lære at lave frikadeller. I hvert fald på Kildedamsskolen i Vipperød.

Her har 9.E fået besøg af elever fra den kinesiske skole Quanzhou No. 1 High School. De ønsker nemlig at lære om den danske kultur.

I hjemkundskabslokalet bliver der derfor både følt og snuset. For farsen med de hakkede løg er ikke noget, som de kinesiske elever har haft mellem hænderne før.

- Vi ønsker, at vores elever skal lære om den danske kultur og komme tæt på den danske familie og deres dagligdag for at internationalisere dem og gøre dem mere fordomsfri og åbne. På den måde kan vi forhåbentlig udfordre deres synspunkter, forklarer viceinspektør fra Quanzhou No. 1 High School, Alice Pan, som er taget med sine elever til Danmark.

Frem til på tirsdag har 9.E på Kildedamsskolen derfor planlagt aktiviteter for de i alt 23 kinesiske elever, som udover frikadellestegning blandt andet byder på folkedans, fodbold, danskundervisning og naturligvis ture forbi nogle kendte danske seværdigheder.

Det kinesiske besøg er nemlig en del af et projekt mellem Kildedamsskolen og Quanzhou No. 1 High School, og formålet er at danne ramme om læring og fælles kulturforståelse.

Besøget fra Kina er derfor et gensyn, da 9.E tilbage i marts selv var på besøg hos deres kinesiske venner og deres familier.

Rejsen til Kina blev finansieret gennem en lang række af initiativer. Lærere, forældre og elever skrabede blandt andet penge sammen ved at dele telefonbøger ud, rydde op efter Roskilde Festival og indsamle både pant og brugt tøj.

For de kinesiske elever har rejsen til Danmark indtil videre lært dem, hvordan frikadeller smager. Men de har også allerede oplevet flere andre ting, som adskiller sig fra deres egen kultur, og som de derfor kan tage med hjem som ny viden.

- Husene i Danmark er lave, og alle har store haver. Og så har børn tid til at slappe af, fordi de ikke har særlig mange lektier for, fortæller en af de kinesiske elever, Shirley, som synes, at det er en god ting.

Men selvom de kinesiske elever synes, at 9.E ikke har så travlt med skolen, har det internationale venskab allerede haft en positiv påvirkning på det faglige niveau.

- I undervisningen er eleverne blevet meget modigere. Hvor nogle knap nok turde tale engelsk i timerne før, kaster de sig bare ud i det i dag. Og det afspejler sig tydeligt i karaktererne, fortæller Lina Fuglheim, som underviser 9.E i engelsk.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk