15. juni 2021
Der er temmelig stor enighed blandt partierne om folkeskolernes rolle. Men der er også et alternativt bud på, hvordan skolevæsenet kan organiseres. Foto: Allan Nørregaard
Der er temmelig stor enighed blandt partierne om folkeskolernes rolle. Men der er også et alternativt bud på, hvordan skolevæsenet kan organiseres. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal privatskoler have baghjul?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skal privatskoler have baghjul?
Holbæk - 08. maj 2021 kl. 07:30
Af Agner Ahm

Folkeskolerne i Holbæk Kommune starter efter sommerferien til en noget anderledes virkelighed: Der er ny skolestruktur, og så skal hver enkelt skole bestemme meget mere selv.

Samtidig er Holbæk en kommune, hvor privatskolerne napper en stor bid af børneflokken.

Så vil ændringerne i folkeskolen ændre på, hvor mange der vælger privatskole? Og er det ønskeligt, at folkeskolerne tager en større andel af kommunens børn?

Det spurgte vi partierne om i denne rundspørge.

Karen Thestrup Clausen (EL):

- Det er bestemt ønskeligt, at folkeskolen får en større andel af eleverne. Det er jo ofte ressourcestærke forældre med velfungerende børn, som vælger en privatskole. Dermed kræves der så lidt mere af de lærere, som arbejder i folkeskolen. Det er fint med den nye struktur og frihedsforsøget, men der er jo ingen ekstra penge i frihedsforsøget. Så jeg tror ikke, det rækker i sig selv.

- Enhedslisten mener, at vi kun er startet på at genoprette skolernes økonomi efter spareårene. Men der er langt igen, før vi er på samme niveau. Klassekvotienten er faldet en anelse, men 27 er stadig for mange. Det gør det meget svært for lærerne, hvis der er et par stykker i en klasse, som kræver noget ekstra opmærksomhed. Og jeg tror, at det i høj grad er de store klasser, som får nogle forældre til at vælge folkeskolen fra. Så der er brug for flere penge.

Camilla Hove Lund (V):

- Venstre går ind for det frie valg, og i Holbæk Kommune er der en lang tradition for privatskoler. Men vi er glade for, at vi nu har styrket folkeskolen med flere midler. Den nye skolestruktur vil også betyde, at mange får et tættere forhold til skolen i deres område. Vi skal have en folkeskole med god kvalitet.

- Man skal frit kunne vælge en privatskole, men det skal ikke kun være som et fravalg af folkeskolen. Jeg kender flere forældre, som har fravalgt folkeskolen, fordi de oplevede, at der var sparet for meget eller manglede overbygning. Det har vi rettet op på, så folkeskolerne nu har mulighed for at blive et lige så godt tilbud. Frihedsforsøget vil jo også give folkeskolerne nye muligheder for at skabe deres egen profil - de får den samme frihed, som privatskolerne har, og her kan de måske også søge inspiration. Og så er det vigtigt, at vi nu giver skolerne arbejdsro til udvikle sig - det har de nok også savnet de seneste år.

Steen Klink (DF):

- Valget af skole er forældrenes. Det skal vi ikke blande os i. Men det er ingen hemmelighed, at folkeskolerne i en årrække har haft svært ved at overholde deres budgetter. Nu har vi øget budgettet, og vi har også langt om længe besluttet en mere decentral struktur, hvor forældrene kommer tættere på de beslutninger, der træffes. Og så er der frihedsforsøget, hvor vi stort set giver skolerne al den frihed, vi må. Samlet set får folkeskolerne et løft, kvalitetsmæssigt og fagligt, og det er vi glade for i Dansk Folkeparti.

- Umiddelbart er folkeskolen jo ikke et tilvalg, men det, man får pr. automatik. Og det er ofte et fravalg af folkeskolen, hvis man vælger en privatskole. Med det løft, vi nu giver folkeskolerne, er der formentlig færre, som vil vælge den fra. Men det er stadig helt og holdent forældrenes egen afgørelse.

Finn Martensen (LL):

- Jeg har ikke noget imod privatskoler. Men i vores kommune har de en andel på 30 procent. Det er lige ved at være for højt. Nu giver vi folkeskolerne mere frihed, og det er godt. Men jeg er ked af, at flertallet i kommunalbestyrelsen så alligevel satte nogle kommunale regler oven i de statslige regler. Lokallisten ville gerne give folkeskolerne fuld frihed, både til budgetlægning og til at eksperimentere med en anden personalepolitik, hvis de har lyst til det. Dén frihed har privatskolerne, og jeg er sikker på, at en del folkeskolefolk ønsker sig den samme frihed.

Når friskolerne står stærkt, er det jo, fordi de kan tilbyde nogle anderledes ting. Folkeskolerne skal også have den fulde frihed til at skabe hver deres egen profil. Embedsværket er tilbøjelig til at mene, at de må have styr på tingene. Men her er der brug for frihed.

Bente Röttig (SF):

- Med flere penge, ny skolestruktur og frihedsforsøget er vi ved at skabe rammerne til en folkeskole, som kan rumme alle, og som er så god, at der ikke er nogen grund til at vælge den fra. I SF har vi ikke noget imod privatskoler - der skal være plads til skoler, som har et særligt ståsted. Men folkeskolen skal være så god, at man har lyst til at vælge den. Og ofte er den nærmeste folkeskole jo langt det mest praktiske valg, simpelt hen fordi den er tæt på.

- Med ændringerne på skoleområdet lægger vi op til, at forældre, lærere og elever får mere indflydelse på deres egen skole, og jeg tror, det i sig selv vil give et løft. Men i øvrigt skal vi ikke være bange for friskolerne. Vi kan måske også lære af dem - de har jo netop altid haft den frihed, vores skoler nu får. Så måske er der undervisningsmetoder og andre ting, man kan lære af.

Thorsten Larsen-Seul (NB):

- Vi mener, at kommunen slet ikke skal drive skoler. Vi vil gerne gøre alle folkeskoler til selvejende institutioner. Og der skal ikke gives tilskud til den enkelte skole - pengene skal følge barnet. Det vil også stille privatskoler og selvejende skoler fuldstændig lige modsat i dag, hvor privatskolerne ikke får fuldt tilskud.

- Der er selvfølgelig visse ting, alle børn skal lære, men derudover vil vi væk fra detailstyring - der skal være fuld frihed til skolerne. Vi ser gerne, at man tester eleverne efter indskolingen, efter mellemtrinnet og til slut, men det er sådan set det. Et af de få krav, vi vil stille til alle skoler, er, at man arbejder for danske værdier. Skolerne skal aktivt støtte demokrati, ligeværd og ligestilling - fundamentalistiske skoler, uanset retning, skal ikke have offentlig støtte.

Michael Suhr (K):

- Folk skal naturligvis have lov til frit at vælge, om de foretrækker en folkeskole eller en privatskole. Vælger de en privatskole er det jo, fordi de tror, den er bedre. Jeg ser gerne, at vi har en stærk folkeskole. Og et langt stykke ad vejen er vi på vej i den rigtige retning. De Konservative ville gerne have decentraliseret endnu mere, men 11 skoler er i hvert fald bedre end fire.

- Jeg har store forventninger til frihedsforsøget. Sammen med de andre ændringer på skoleområdet vil det give skolerne plads til at udvikle deres eget særpræg. Det faglige skal være i orden alle steder, men bortset fra det ser jeg gerne, at skolerne bliver meget forskellige. Absalonskolen kunne for eksempel satse på kunst og natur - de bor jo tæt på Kunsthøjskolen og naturskolen. Skolerne skal selvfølgelig bestemme selv, men jeg håber virkelig, de vil eksperimentere. Hvis de blot vælger at køre sikkert, bliver jeg skuffet.

Emrah Tuncer (R):

- Jeg synes, det er vigtigt, at forældrene har noget at vælge mellem. Derfor er det godt, vi både har gode folkeskoler og gode privat- og friskoler i vores kommune - og det har vi heldigvis. Folkeskolerne i Holbæk Kommune har været ramt af en centralisering med fire store skoler - en struktur, vi stemte imod - samt flere besparelser. Det er ikke »god« reklame for vores folkeskoler. Samtidig har privatskolerne gjort det godt, og mange forældre har derfor valgt folkeskolen fra.

- Denne tendens får vi ikke ændret på et par måneder. Det kræver vedvarende politisk fokus. Radikale Venstre har kæmpet for en decentral skolestruktur, hvilket vi er lykkedes med. Samtidig har vi fået tilført folkeskolerne flere midler - og sammen med frihedsforsøget, som starter til august, hvor skolerne skal drives uden politisk indblanding, tror vi på, at færre forældre vil vælge folkeskolen fra. Så vi tror ikke på, at flere midler til folkeskolerne gør det alene. Skolerne skal sættes fri.

Susanne Utoft (S):

- Folkeskolen er Socialdemokratiets hjertebarn. For os er det vigtigt, at vi får skabt en folkeskole for alle - en folkeskole, som i højere grad er forældrenes og børnenes naturlige førstevalg.

- Vi ønsker en lokal forankret skole med lokalt særkende, nærhed og plads til forskellighed. Den nye skolestruktur vil understøtte det, med tydelig nærledelse tæt på elever og forældre i hverdagen og inddragelse af medarbejderne. Det er den retning, vi vil.

- Efter mange år, hvor skolerne er blevet udsat for den ene besparelse efter den anden, har vi sat en ny retning. Vi har de sidste tre et halvt år løftet budgetterne til skolerne med over 60 millioner. Det har været tiltrængt, og vi ved godt, at vi ikke er i mål endnu. Skolerne er ikke noget, der skal spares på - det er noget, vi skal investere i, og vi har allerede set, at de nye forhold tiltrækker medarbejdere. Senest var der en rigtig stor interesse for vores skolelederstillinger. Vi fik mange ansøgninger.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk