31. juli 2021
Forlængelsen af Skagerakvej kommer til at ske fra området ved Oldens Markvej. Herfra føres den nye vej i østlig retning frem til Munkholmvej, det vil sige til højre i billedet.
gallery icon

Se billedserie

Forlængelsen af Skagerakvej kommer til at ske fra området ved Oldens Markvej. Herfra føres den nye vej i østlig retning frem til Munkholmvej, det vil sige til højre i billedet.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skagerakvej forlænges først om et års tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skagerakvej forlænges først om et års tid
Holbæk - 22. juli 2021 kl. 13:48
Af Kaj Ove Jensen

Der går mere end et år, før forlængelsen af Skagerakvej i Holbæk vil stå færdig. Ifølge en opdateret tidsplan vil anlægsarbejdet kunne begynde i april næste år, og vejen kan være klar ved udgangen af august.

Foreløbig er projekteringen af vejforløbet i gang. De konkrete planer præsenteres på et borgermøde 26. august. Her vil der også være mulighed for, at deltagerne kan komme med input til projektet. På grund af coronarestriktionerne er det nødvendigt at tilmelde sig mødet på mailen larc@holb.dk.

Invitationen til borgermødet er af Holbæk Kommune sendt til 298 borgere. Det store antal skyldes, at vejen også har interesse for beboerne i de boligområder, der de seneste år er skudt op i østbyen omkring den nordlige del af Oldvejen.

Borgermødet den 26. august klokken 19-21 holdes i Holbæk Kommunes administrationsbygning i Kanalstræde 2 i Holbæk.

Fra 10 til 16 millioner kroner

I forbindelse med DGI's landsstævne i 2009 blev Skagerakvej forlænget fra Roskildevej til Nyvangs Allé. Et mindre stykke af vejen hedder stadig Oldvejen frem til Oldens Markvej. Det er fra dét punkt, den nye vej på knap et par kilometer anlægges.

Vejen føres i næsten stik østlig retning frem til Munkholmvej. Her sker udmundingen lidt syd for den sydlige del af Tjebberupvej.

Allerede for knap to år siden traf Holbæk Kommunalbestyrelse principbeslutning om at ekspropriere arealer til forlængelsen af Skagerakvej. I oktober 2020 blev beslutningen gentaget. Årsagen var, at den samlede pris var steget fra 10 til 16 millioner kroner.

Udbud til marts

En million kroner var frigivet til forundersøgelser i 2019, og i 2020 blev der frigivet ni millioner kroner fra anlægsbudgettet.

I januar i år frigav kommunalbestyrelsen så de seks millioner kroner, der var afsat på investeringsoversigten for 2021. I den forbindelse hed det i dagsordenen, at arealerhvervelsen til projektet ville blive gennemført i vinteren 2020/21, så udbuddet kunne gennemføres i første kvartal i år.

Det holdt ikke, og ifølge den reviderede tidsplan vil der først til januar næste år være åstedsforretning hos den håndfuld lodsejere, der skal afgive jord til projektet. I februar kan den politiske behandling af arealerhvervelsen foregå. Derefter kan udbuddet holdes i marts, mens anlægsperioden er planlagt til at vare fra april til august.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk