29. september 2021
Mørkøv eSport inviterede til LAN-party i weekenden. 42 børn tog imod tilbuddet om at kunne spille computerspil i 24 timer i træk.
gallery icon

Se billedserie

Mørkøv eSport inviterede til LAN-party i weekenden. 42 børn tog imod tilbuddet om at kunne spille computerspil i 24 timer i træk.
Foto: Palle Mogensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjov med mus og nerf guns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjov med mus og nerf guns
Holbæk - 12. september 2021 kl. 14:44
Af Palle Mogensen

Lørdag klokken 11 stod en længere kø foran Mørkøvhallen. Den bestod hovedsageligt af drenge, men også enkelte piger havde stillet sig op sammen med en flok forældre.

Årsagen til køen var, at Mørkøv eSport havde inviteret til et 24 timers LAN-party, hvor deltagerne fik mulighed for at spille computerspil et helt døgn i træk.

Men først skulle computere, skærme, playstations og andet stilles op og forbindes med diverse ledninger, så børnene kunne komme til at spille sammen med andre.

De havde deres eget udstyr med, og med forældrenes og frivillige fra Mørkøv eSports hjælp blev det sat op, så det var klar til startskuddet klokken 12.

Herefter blev der spillet blandt andet Counter-Strike og Fortnite, som er blandt de mest populære computerspil i verden.

Simon Højlind er bestyrelsesmedlem i Mørkøv eSport, og det var ham, der overordnet stod for afviklingen af LAN-partyet.

- Jeg sørger blandt andet for, at spillet virker på vores server, så børnene kan koble sig op og spille mod hinanden, fortæller han.

Simon Højlind forklarer, at det ikke er nødvendigt at deltage i de forskellige turneringer for at deltage i LAN-partyet.

- Nogle kommer også og sidder og spiller for sig selv. Men kan godt lide, at der er nogen omkring dem imens. Og det er helt i orden, fortæller han.

Til dem, der deltog i turneringerne, havde Mørkøv eSport sørget for forskellige sponsorpræmier.

- Der bliver både til turneringsvinderne, men også lodtrækningspræmier, så man kan vinde, selv om man måske ikke er så god til selve spillet, fortæller Simon Højlind.

42 havde meldt sig til LAN-partyet i Mørkøv, og de fik hjælp undervejs af otte trænere fra den lokale e-sportklub.

Dertil kom en halv snes hjælpere til de mere praktiske ting som blandt andet at sørge for mad undervejs.

Fysisk aktive undervejs
Børnene gjorde nu andet end bare at sidde foran en computerskærm i de timer, de kunne holde sig vågne.

I den ene ende af hallen var der således blevet indrettet en nerf gun-bane.

Her kunne børnene skyde hinanden med blød skumammunition eller bokse mod hinanden med nogle elektroniske boksehandsker.

- Det er vigtigt, at børnene kommer ud og rører sig undervejs. Derfor har vi lavet banerne, så de kan holde sig fysisk aktive og dermed bedre kan koncentrere sig. Det er også noget vi praktiserer i klubben, fortæller Henrik Lehmann, der er formand for Mørkøv eSport.

Han kunne i øvrigt melde ud, at der også vil være et LAN-party i den samme weekend næste år.

- Det er meningen, at det skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, fortæller han.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk