17. februar 2019
Sine Agerholm - her ved 1. maj i Holbæk for nogle år siden - vil ikke genopstille, når der er valg til november. Foto: Mik
Sine Agerholm - her ved 1. maj i Holbæk for nogle år siden - vil ikke genopstille, når der er valg til november. Foto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sine Agerholm trækker sig som kandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sine Agerholm trækker sig som kandidat
Holbæk KV17 - 24. april 2017 kl. 13:11
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mindre end to uger efter, at Sine Agerholm (S) i dagbladet Nordvestnyt kritiserede sine socialdemokratiske byrådskolleger i Holbæk for at have stemt for Holbæk SportsBy på trods af hendes advarsler om problematisk økonomi i projektet, trækker hun sig nu som kandidat ved kommunalvalget i november.

arrow Læs også: Mundkurv får S-kandidat til at sige fra

Det har hun i weekenden »med sorg« meddelt sine partifæller, skriver Nordvestnyt mandag.

- Det er o.k., at jeg bliver kritiseret for at gå ud med min holdning. Men jeg kan også konstatere, at nogen beskylder mig for bevidst partiskadelig virksomhed, og at jeg har til hensigt at undergrave Christina K. Hansen (Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Holbæk, red.). Det har intet på sig, men det er ikke lykkedes at få stoppet beskyldningerne, og derfor ser jeg ikke andre muligheder end at trække mit kandidatur, siger Sine Agerholm, der ellers skulle stå som nummer to på partiets liste ved byrådsvalget til november.

Ved seneste valg var Sine Agerholm partiets borgmesterkandidat.

Sine Agerholm vil ikke sætte navn på, hvem der kritiserer hende, men hun siger til avisen, at kritikken kommer fra partiets »valgte bagland og byrådsgruppen«.

Ifølge Agerholm selv har hun generelt set fået overvejende opbakning til sin kritik af partiets ja til sportsbyen for et år siden.

- Jeg er frygteligt ked af, at det er kommet hertil, men der er rejst en mistillid til mig. Og jeg synes, at Christina K. Hansen svigter sin opgave som gruppeformand ved ikke at kunne få stoppet beskyldningerne imod mig, siger Sine Agerholm til Nordvestnyt.

Christina K. Hansen er ked af Sine Agerholms beslutning, og hun siger selv, at hun ikke har følt sig forsøgt undergravet.

Men hun kan heller ikke genkende kritikken fra sin partifælle.

- Jeg har ikke svigtet min opgave. Jeg og vores kommunekredsformand har haft gode samtaler med Sine Agerholm, så jeg ærgrer mig over, at hun ikke vil genopstille, siger Christina K. Hansen til Nordvestnyt.

Sine Agerholm forbliver medlem af Socialdemokratiet og byrådsgruppen, og hun afviser kategorisk, at hun kunne finde på at melde sig ind i et andet parti.

Hun stopper dog som formand for og medlem af udvalget Job og uddannelse.

arrow S-profil trækker sit kandidatur
02. maj 2017 kl. 11:48 Opdateret: kl. 11:48
arrow Agerholm taler ud om SportsByen
11. april 2017 kl. 14:12 Opdateret: kl. 16:07
arrow S er klar med listen over byrådskandidater
05. april 2017 kl. 13:49 Opdateret: kl. 13:49

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk