20. november 2019
Den 31. august begynder Silvan et lukkesalg i butikken i Holbæk Mega Center, og fire uger senere lukker butikken, fordi den i en årrække ikke har levet op til de økomiske forventninger. Foto: Kaj Ove Jensen
gallery icon

Se billedserie

Den 31. august begynder Silvan et lukkesalg i butikken i Holbæk Mega Center, og fire uger senere lukker butikken, fordi den i en årrække ikke har levet op til de økomiske forventninger. Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Silvan lukker butik om fem uger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Silvan lukker butik om fem uger
Holbæk - 24. august 2019 kl. 06:15
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om blot fem uger lukker Silvan butikken på Søagervej 4 i Holbæk. Om en uge, lørdag den 31. august, begynder lukkesalget, og søndag den 29. september bliver sidste åbningsdag i butikken.

- Det er korrekt, at vi har valgt at lukke butikken i Holbæk. Det skyldes, at den i en årrække ikke har performet økonomisk tilfredsstillende, forklarer Mette Ekmann, der er head of marketing på Silvans hovedkontor i Brabrand.

Samtidig med lukningen i Holbæk har kæden også besluttet at lukke butikken i Tilst ved Aarhus af samme årsag.

Butikken i Holbæk flyttede i april 2014 ind i den da nyopførte bygning på cirka 4000 kvadratmeter ved siden af Netto i den mindre del af Holbæk Mega Center, der ligger syd for Omfartsvejen. Tidligere havde butikken ligget i Blegstræde (nu Kanalstræde) på den grund, hvor Holbæk Havneby nu opføres.

Halvandet år efter flytningen fortalte den daværende varehuschef i Silvan, Thomas Høg Gaunø, at omsætningen i procent var øget med et tocifret tal. Om det er flytningen, der på lidt længere sigt ikke har levet op til forventningerne vides ikke.

- Vi kigger på, hvor vi performer, og hvor vi ikke gør. Der er mange faktorer. Lige nu har vi fokus på de to butikker vi lukker, og på at drive de øvrige butikker videre, siger Mette Ekmann.

Hun har ikke noget tal for, hvor mange medarbejdere der er hos Silvan i Holbæk.

- Vi gør en stor indsats for at genplacere medarbejderne i andre butikker. Vi har en god dialog, men vi er ikke færdige endnu, siger Mette Ekmann.

Der vil være 42 butikker tilbage efter lukningerne i Holbæk og Tilst. Meldingen om lukningerne kommer, efter at Silvan A/S i juni offentliggjorde et regnskab for 2018 med et underskud på 12,9 millioner kroner. I 2017 var det endnu værre med et underskud på 44,5 millioner kroner, selv om regnskabet kun dækkede knap fem måneder efter en omlægning som følge af et ejerskifte.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk