22. januar 2021
Det er endnu kun pylonerne, som rager op. Men når rampen til den nye stibro over jernbanen er færdig, vil der være indkig til Holbæk Krisecenters have. Det er farligt, og kommunen er i gang med at finde en løsning på afskærmning.
gallery icon

Se billedserie

Det er endnu kun pylonerne, som rager op. Men når rampen til den nye stibro over jernbanen er færdig, vil der være indkig til Holbæk Krisecenters have. Det er farligt, og kommunen er i gang med at finde en løsning på afskærmning.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sikkerhed i fare: Indkig til krisecenter fra nye brorampe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sikkerhed i fare: Indkig til krisecenter fra nye brorampe
Holbæk - 14. januar 2021 kl. 05:57
Af Margit Pedersen

Pylonerne er sat op og antyder, hvor høj rampen til den nye stibro over jernbanen mellem Dommerstien og Vølundsvej bliver. Herfra vil der være direkte indkig til haven i Holbæk Krisecenter Medusa, og det kan i værste fald være livstruende.

Der handler ikke om generende, nysgerrige blikke og manglende privatliv, men om overvågning og voldelige partnere, der kan finde ud af, om en kvinde har ophold på centret, understreger Gitte Olin Larsen, leder af Holbæk Krisecenter Medusa og Foreningen Medusa - et liv uden vold.

Krisecentret deler skel med jernbanen, og der er i dag træer og buske som afskærmning.
- Vi er vant til, der er lukket af. Da planen om ny bro kom, troede vi, der kom en sti og tænkte, at det var ubehageligt, at nogen kunne hoppe direkte ind. Da vi blev klar over, der kom en høj rampe, kontaktede vi kommunen, som udviser stor forståelse for problemet, siger hun.
Krisecentret forudså, at kvinder af sikkerhedshensyn blev forhindret i at benytte haven som frirum.

Gitte Olin Larsen forudså også, at den manglende afskærmning mod indkig ville give problemer med tilsynet. Men hun tænkte, at løsningen måtte være ligetil med en væg på rampen.
Men det er ikke så ligetil, forklarer Lars Brandt Christensen, projektleder i Byggeri og Infrastruktur i Holbæk Kommune.

Han erkender udfordringen og har lovet krisecentret at finde en løsning på problemet med indkig. Men der kan ikke hægtes en væg eller hegn på rampen. Det er den ikke konstrueret til.
- Ingen var fra start opmærksom på problemet, og da det blev påpeget, var man så langt i projekteringen, at det ville blive dyrt at ændre, forklarer han.

I stedet har han en plan, som Gitte Olin Larsen kalder en hængende hæk.
- Ideen er at at sætte søjler op mellem rampen og krisecentret. De skal bære nogle perforerede stålplader, som kan beplantes med efeu og andre slyngende planter for at skærme mod indkig. Princippet er lidt som afskærmning på motorveje, oplyser Lars Brandt Christensen.

Men da der kun lukkes af for synlighed og ikke lyd, kan det blive en lettere og dermed billigere konstruktion.
Han understreger, at løsningen skal findes i dialog med krisencentret. Og det skal være en model, politikerne kan sige ja til og finde penge til.
Om knap et år forventes stibroen at være klar, og det skal løsningen på en farlig overvågningsrampe også, lover han.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk