19. november 2018
Tre personer - der nu er varetægtsfængslet, sigtet for afpresning af en 18-årig mand i Holbæk om aftenen den 23. oktober - var til stede i Ladegårdsparken senere samme aften, da en 19-årig mand blev skudt i skulderen. Foto: Alex Christensen -Skadestedsfotograf.dk
Tre personer - der nu er varetægtsfængslet, sigtet for afpresning af en 18-årig mand i Holbæk om aftenen den 23. oktober - var til stede i Ladegårdsparken senere samme aften, da en 19-årig mand blev skudt i skulderen. Foto: Alex Christensen -Skadestedsfotograf.dk
Foto: ALEX CHRISTENSEN.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigtede for afpresning var tæt på skyderi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigtede for afpresning var tæt på skyderi
Holbæk - 09. november 2018 kl. 16:37
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag den 23. oktober i år var en dramatisk aften i Holbæk, hvor to grove episoder nu ligger på efterforskernes bord hos Midt- og Vestsjællands Politi.

arrow Læs også: To unge fortsat bag tremmer i afpresningssag

Umiddelbart har de to episoder - afpresning af en 18-årig mand i midtbyen og skud mod en 19-årig mand i Ladegårdsparken - ikke noget med hinanden at gøre.

Men et grundlovsforhør i Holbæk fredag middag i afpresningssagen afslørede, at der alligevel er en indirekte kobling mellem sagerne.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag.

Ved grundlovsforhøret blev tre personer, en 17-årig dreng og to 18-årige mænd, der alle er fra Holbæk, varetægtsfængslet frem til 4. december.

De er sigtet for i fællesskab at have opsøgt det 18-årige offer på hans bopæl i Holbæk først på aftenen den 23. oktober og her udsat ham for afpresning.

Den 18-årige har forklaret til politiet, at tre unge mænd kom hjem til ham og beordrede ham til at betale dem penge. Det skulle angiveligt være som en slags »erstatning« for, at der nogle dage forinden skulle være sket noget med én af de tre afpresseres brødre.

Afpresningen fortsatte flere andre steder i byen, hvor den 18-årige ved forskellige hæveautomater blev kommanderet til at hæve kontanter til de tre.

Han skal i alt være blevet tvunget til at betale 13.000 kroner i løbet af nogle få timer den pågældende aften. En væsentlig del af pengene fik han blandt andet familiemedlemmer til at overføre til sin konto, fordi afpresserne hele tiden fohøjede det beløb, den 18-årige skulle betale.

De tre sigtede nægter sig alle skyldige. To af dem ville slet ikke udtale sig i grundlovsforhøret, mens den ene 18-årige forklarede, at han intet kendskab havde til hverken offeret eller afpresningen.

Han havde, forklarede han, først på aftenen været ude at spise med nogle bekendte, som han dog ikke ville oplyse navnene på.

Sikkert og vist er det, at alle tre sigtede klokken 21 befandt sig i Ladegårdsparken Vest i Holbæk. Ifølge den 18-årige sigtede var han netop ankommet og befandt sig sammen med en flok venner udenfor en opgang, da der pludselig blev skudt mod dem.

En 19-årig mand blev lettere såret af skud i skulderen. Politiet mangler fortsat at finde frem til de to pistolmænd, men betragter skudsagen som led i konflikten mellem Bandidos og en gruppe med udspring i Vangkvarteret i Holbæk.

Umiddelbart efter skud- episoden anholdt politiet seks af de tilstedeværende personer - ikke som mistænkte, men for at sikre sig deres forklaringer.

Blandt de seks var netop de tre personer, der fredag blev fængslet i afpresningssagen, og en del af politiets bevismateriale i sagen er billeder af de tre i det tøj, de var iført om aftenen den 23. oktober.

Anklager Rune Rydik fremlagde i grundlovsforhøret optagelser fra video- overvågningen ved en af hæveautomaterne. Han argumenterede for, at der er tydeligt sammenfald mellem påklædningen på nogle af personerne på videoen og dem, der blev anholdt i forbindelse med episoden i Ladegårdsparken.

Desuden har det 18-årige offer og et andet vidne i sagen i en fotokonfrontation udpeget to af de tre sigtede som gerningsmændene til afpresningen.

Offeret skal også have fundet én af de sigtede på Facebook.

Den beskikkede forsvarer Michael Alstrup Kristensen mente ikke, at hverken billeder fra Facebook, videooptagelser eller sammenfald i påklædning var tilstrækkeligt grundlag til at varetægtsfængsle de tre.

Dommeren mente da heller ikke, at videooptagelserne udgjorde noget brugbart bevis, men på baggrund af alle sagens oplysninger fandt han alligevel grundlag for at varetægtsfængsle de tre på begrundet mistanke om afpresning. Den 17-årige blev varetægtsfængslet i surrogat.

For de to 18-åriges vedkommende talte det med i dommerens beslutning om varetægtsfængsling, at de begge i november 2016 blev idømt en ungdomssanktion for netop afpresning.

Skulle den nye sag ende med en tiltale og dom for afpresning, vil det nye forhold været begået før udløbet af prøvetiden på to år fra dommen i 2016.

Den 17-årige og den 18-årige, der valgte at udtale sig i grundlovsforhøret, kærede straks varetægtsfængslingen til Østre Landsret. Den anden 18-årige accepterede sin fængsling.

arrow 18-årig afpresset for 13.000 kroner
25. oktober 2018 kl. 12:49 Opdateret: kl. 12:49

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk