10. december 2019
Ved alle fire indbrud og indbrudsforsøg smadrede gerningsmændene først glasset for derefter at bryde gitteret op. Her er det butikken i Holbæk, hvor det ikke lykkedes at få gitteret op. Foto: Peter Andersen
Ved alle fire indbrud og indbrudsforsøg smadrede gerningsmændene først glasset for derefter at bryde gitteret op. Her er det butikken i Holbæk, hvor det ikke lykkedes at få gitteret op. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Serie af indbrud i Elgiganten: Nu er to mænd dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Serie af indbrud i Elgiganten: Nu er to mænd dømt
Holbæk - 15. juni 2018 kl. 06:01
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I løbet af en uge i slutningen af marts i år begik syv mænd fire indbrud, der i hvert eneste tilfælde var rettet mod elektronikkæden Elgiganten i en række sjællandske byer.

arrow Læs også: Hils på tyven, så holder han sig væk

I to tilfælde lykkedes indbruddene - lørdag den 24. marts i Hillerød og igen en lille uge senere i Køge, hvor indbrudstyvene slog til langfredag.

Til gengæld mislykkedes to lignende indbrudsforsøg mod Elgigantens butikker i Taastrup og Holbæk. Det første fandt sted natten mellem skærtorsdag og langfredag, mens butikken i Holbæk var målet påskelørdag.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt, Frederiksborg Amts Avis og DAGBLADET fredag.

Kort efter det fejlslagne indbrud i Holbæk anholdt Midt- og Vestsjællands Politi to rumænske mænd på 33 og 38 år, mens de fem andre gerningsmænd slap væk og endnu ikke er anholdt.

De to anholdte mænd har været varetægtsfængslet siden påske, og torsdag tilstod de så ved Retten i Holbæk, at de deltog i alle fire indbrud og indbrudsforsøg.

Det kostede dem hver især halvandet års ubetinget fængsel samt udvisning og indrejseforbud i Danmark i 12 år. Den 33-årige modtog dommen, mens den 38-årige overvejer, om han vil anke.

De blev begge dømt for indbrud og indbrudsforsøg af særlig grov beskaffenhed. Ved de to fuldbyrdede indbrud blev der stjålet varer for over 450.000 kroner, som de to nu skal betale i erstatsning til elektronikkæden.

Som nævnt deltog i alt syv mænd i indbruddet, og de to nu dømte har tilsyneladende været fodfolk. De forklarede i retten, at de var kommet til Danmark få uger før serien af indbrud.

De modtog ifølge deres egen forklaring hver især nogle tusinde kroner i betaling fra én af de fem øvrige, som politiet altså ikke har kunnet identificere.

I alle fire tilfælde var fremgangsmåden i aften- eller nattetimerne at smadre ruder med enten sten eller en mukkert og derefter bryde gitteret op. Det sidste mislykkes i Taastrup og Holbæk.

Den metode medførte angiveligt skader for flere hundredetusinde kroner på butikkerne, og anklager Sanne Watson havde i første omgang krævet mændene dømt til også at betale erstatning for ødelæggelserne.

Men efter protester fra forsvarer Linda Lange Kastholm blev parterne enige om, at eventuel erstatning for skaderne skal afgøres ved et civilt søgsmål.

De to dømte er varetægtsfængslet indtil afsoningen kan begynde, skriver dagbladet Nordvestnyt, Frederiksborg Amts Avis og DAGBLADET fredag.

arrow Flere indbrud på Frederiksberg
14. juni 2018 kl. 15:22 Opdateret: kl. 15:22
arrow Faxe har flest indbrud i private hjem
14. juni 2018 kl. 11:20 Opdateret: kl. 11:20
arrow Fire virksomhedsindbrud samme nat
13. juni 2018 kl. 09:00 Opdateret: kl. 09:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk