15. september 2019
To festivalarrangører fra hver deres generation - til venstre Jesper Foghmar og til højre hans far, Sven Foghmar, på lørdagens Tølløse Festival.
gallery icon

Se billedserie

To festivalarrangører fra hver deres generation - til venstre Jesper Foghmar og til højre hans far, Sven Foghmar, på lørdagens Tølløse Festival.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Festival på tværs af generationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Festival på tværs af generationer
Holbæk - 17. august 2019 kl. 19:15
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tølløse Festival, der finder sted på byens sportsplads lørdag eftermiddag og aften, har som erklæret mål at være en lokal festival for Tølløse og omegn.

arrow Læs også: Tølløse Festival er klar til ny omgang

Her har musikere fra lokalområdet - børn, unge og gamle - mulighed for at træde op på en scene og spille for et større publikum, som ofte er deres venner, familie eller naboer.

Årets Tølløse Festival er den tredje i rækken, men tilbage i 1980'erne og 1990'erne var der en lignende årlig festival i den midtsjællandske stationsby, hvor de lokale talenter også var i centrum.

Dengang var Sven Foghmar én af arrangørerne og blandt de oprindelige initiativtagere, og lørdag var han tilbage på festivalpladsen - både som nysgerrig tilskuer og som aktiv musiker i Baggårdens Bolcher, der skulle give koncert først på aftenen.

Og det blev en særlig dag for Sven Foghmar.

- Jeg blev meget bevæget, da borgmesteren (Christina Krzyrosiak Hansen, red.) holdt åbningstalen. Hun talte om, hvor meget festivalen havde betydet dengang, og det gik op for mig, at jeg jo havde været med til at skabe det. Det var dejligt at få den anerkendelse i dag, som vi ikke fik på samme måde dengang, siger Sven Foghmar.

Han glæder sig over, at festivalen, der lukkede i 1999, nu er vendt tilbage og i år har været holdt for tredje år i træk. Og det kan han blandt andet takke sin søn, Jesper Foghmar, for.

Han er blandt de unge fra »anden generation«, der husker Tølløse Festival som en tilbagevendende begivenhed i barndommen.

- Det er enormt nostalgisk for mig at tænke tilbage på Tølløse Festival. De fedeste barndomsminder er fra ugen op til festivalerne, hvor jeg fik lov til at være med til forberedelserne. Og selvfølgelig selve dagen, hvor jeg blandt andet lavede lys ved nogle koncerter, og de sidste par år spillede jeg der også. Det har altid været en drøm for mig og for andre i min generation at kunne være med til at genskabe Tølløse Festival. Den drøm er gået i opfyldelse, siger Jesper Foghmar, der i 2016 var en blandt flere, som satte sig sammen for at udleve drømmen, og i dag er han med i styregruppen bag Tølløse Festival.

Læs mere om Tølløse Festival i dagbladet Nordvestnyt Holbæk-Odsherred mandag den 19. august.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk