13. april 2021
Holbækkeren Carsten Jørgensen, der har viet sit professionelle liv til rumfarten, fylder rundt på søndag. PR-foto
Holbækkeren Carsten Jørgensen, der har viet sit professionelle liv til rumfarten, fylder rundt på søndag. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rumdirektør runder 60

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rumdirektør runder 60
Holbæk - 04. marts 2021 kl. 17:53
Af Allan Rasmussen

Direktør for rumfartsaktiviteter i Terma A/S Carsten Jørgensen, Holbæk, fylder 60 år søndag den 7. marts.

Det skriver den Lystrup-baserede virksomhed med rumfartsafdeling i Herlev i en pressemeddelelse.

Carsten Jørgensen, der er uddannet datalog fra Københavns Universitet med speciale i algebraiske specifikationer, har været en central figur i Termas rumfartsaktiviteter og i dansk og europæisk rumfartsindustri i knap 33 år.

Karrieren tog sin begyndelse i firmaet CRI, hvor han blandt meget andet var med til at udvikle software til den danske Ørsted-satellit.

Da Terma i 1997 overtog rumfartsaktiviteterne fra CRI var Carsten Jørgensen afdelingsleder med ansvar for rumfartsprogrammer inden for software og service. I 2004 blev han udnævnt til direktør for Termas samlede rumfartsaktiviteter, som i dag tæller 225 medarbejdere fordelt på 10 lokationer i fem lande og en årlig omsætning i størrelsesordenen 250 millioner kroner.

Fejres i fødebyen
Som leder af Danmarks største rumfartsindustrielle virksomhed kæmper han vedholdende for at placere dansk rumfart og især rumfartsindustrien på den politiske dagsorden, fortæller Terma.

Han er medlem af bestyrelsen for EuroSpace, er udpeget af EU som uvildig ekspert i relation til EU's forskningsprogrammer og sidder i European Space Agencys styregruppe for udvikling af fremtidens »avionics«. I Danmark er han medlem af Rumfartsudvalget og sidder i en række styregrupper, tænketanke og vækstfora.

Carsten Jørgensen bor fortsat i fødebyen Holbæk. Den runde fødselsdag fejres under private former med den allernærmeste familie.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk