
Lørdag den 7. december klokken 11 kan man komme helt tæt på, når en porcelænsmaler fra Royal Copenhagen demonstrerer det gamle håndværk i Kop & Kande, Ahlgade 68-70.
At male porcelæn er hos Royal Copenhagen et arbejde, der udføres af højt kvalificerede kunstnere. Med små strøg med fine pensler, der er fremstillet af hår fra køers ører og rensdyrs maver, påfører porcelænsmalerne de tynde linjer, blomsterne og mønstrene, der er så karakteristiske for mange af Royal Copenhagens stel.
Royal Copenhagen er et dansk firma, der opstod ved fusionen mellem Holmegaards Glasværker og Den kongelige Porcelainsfabrik i 1985.
Den kongelige Porcelainsfabrik blev etableret 1775 af den danske enkedronning Juliane Marie. Logoets tre bølger symboliserer Danmarks tre vandveje: Storebælt, Lillebælt og Øresund.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her