14. august 2020
Kunder og gæster kan få syn for sagen og se det nye Opel-showroom på en stor fotostat. Byggeriet forventes af være færdigt til september. Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Kunder og gæster kan få syn for sagen og se det nye Opel-showroom på en stor fotostat. Byggeriet forventes af være færdigt til september. Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rejsegilde med en god fornemmelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rejsegilde med en god fornemmelse
Holbæk - 11. juli 2020 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste nyt fra De Danske Bilimportører lyder på, at kurven efter nogle hårde måneder er vendt med mere positive tal for bilsalget for juni måned.

Peugeot og Opel-forhandler Johnny Vejlebo fra Vejlebo & Larsen deler optimismen men er lidt mere forsigtig end administrerende direktør for De Danske bilimportører Mads Rørvig, der blandt andet bygger sin vurdering på de 17.931 solgte personbiler i juni måned. Et tal som 'kun' var 13,4 procent lavere end juni sidste år - men markant bedre end salgsniveauet i maj måned, som lød på en salgsnedgang på hele 40,1 procent i forhold til maj 2019.

- Vi har den samme gode fornemmelse og håber, at den nye opgørelse viser retningen. Dog bliver man nødt til at tage højde for, at de omtalte tal dækker indregistreringer af biler til fysisk levering. Det kan tænkes, at tallene for juni til en vis grad afspejler, at der har været nogle flaskehalse med at få bilerne produceret og leveret. Bilindustrien er i gang igen, så godt det kan lade sig gøre med forholdsreglerne, men blandt andet Frankrig og Italien har været hårdere ramt og har derfor gearet langsommere op, forklarer Johnny Vejlebo.

Peugeot og Opel i Holbæk er tilbage på fuld bemanding efter corona men trænges endnu lidt om pladsen, mens der bygges et nyt Opel-showroom på nabogrunden. Byggeriet her er nu nået så langt, at der i sidste uge kunne holdes rejsegilde på skelettet til 300 nye kvadratmeter, som foruden Opel-biler kommer til at rumme bilhusets administration - på et løftet dæk.

Midt imellem de to udstillingsområder - Peugeot og Opel - bliver der desuden indrettet et 'neutralt' indskrivningsområde.

Mens håndværkerne fra Vesti Olsen i Tølløse arbejder videre på byggeriet, som forventes at stå færdigt midt i september måned, kan kunder og gæster få syn for sagen og se det nye showroom på en stor fotostat i det nuværende udstillingslokale.

De to showrooms i bilhuset kommer tilsammen til at rumme 20-25 udstillede biler.

Peugeot vil fortsat have indgang fra Mellemvang, mens Opel - når den nye bygning står færdig - får indgangsparti ud mod Roskildevej.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk