22. januar 2019
En 43-årig mand har flere gange skabt uro ved en opgang i Ladegårdsparken i Holbæk, og han er nu sigtet for at true en kvinde og hendes familie.
En 43-årig mand har flere gange skabt uro ved en opgang i Ladegårdsparken i Holbæk, og han er nu sigtet for at true en kvinde og hendes familie.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Psykisk syg mand fængslet for dødstrusler mod familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykisk syg mand fængslet for dødstrusler mod familie
Holbæk - 10. januar 2019 kl. 09:57
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiets tålmodighed med en 43-årig mand fra Søborg slap onsdag morgen op, da han igen mødte op foran en opgang i Ladegårdsparken i Holbæk, hvor han flere gange siden oktober har skabt utryghed for beboerne.

arrow Læs også: 26-årig kørte for langt ind i vejkryds

Og da den 43-årige mand onsdag morgen, ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, for anden gang på få dage rettede dødstrusler mod en kvindelig bebeoer og hendes familie, valgte politiet at kræve manden varetægtsfængslet.

Det blev han da også ved et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk onsdag eftermiddag, hvor dommeren mente, at der var begrundet mistanke mod ham og i øvrigt risiko for, at han på fri fod vil kunne komme med nye trusler.

Han blev fængslet frem til 29. januar.

Den 43-årige nægter sig skyldig i sigtelserne om, at han klokken 3 natten til lørdag i den forgangne weekend og så igen onsdag morgen truede kvinden med at dræbe både hende, hendes mand og barn.

I begge tilfælde skal manden have stået nedenfor familiens lejlighed og råbt truslerne op til hende. Samtidig advarede han kvinden mod at ringe til politiet.

Da truslerne ifølge anklagerfuldmægtig Mick Villadsen-Tjell kan have sammenhæng med en hærværksepisode i samme opgang i Ladegårdsparken i oktober, er den 43-årige mand også sigtet for i de to tilfælde at have truet et vidne.

Det var nemlig kvinden, der i oktober anmeldte den 43-årige for at have smadret en rude i opgangens indgangsparti - muligvis med en ratlås, som han havde på sig, da politiet anholdt ham på Holbæk Station samme aften.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at den 43-årige mands fraseparerede hustru og parrets børn bor i samme opgang som kvinden, der skal være blevet truet.

Den sigtede mand ønskede ikke at udtale sig i grundlovsforhøret, men han fik alligevel givet udtryk for, at han føler, at han bliver forhindret i at have kontakt med sine børn. Han er flere gange dukket op foran opgangen og har skabt uro, og det skete altså igen onsdag morgen.

En bekendt til kvinden, der har været udsat for truslerne, bemærkede manden i området ved 7.30-tiden og sendte straks en advarende besked til hende.

Den truede kvinde har efterfølgende forklaret til politiet, at hun på det tidspunkt var alene i lejligheden og forsøgte at undgå at blive set udefra af manden. Han fik dog øje på hende, og ifølge kvinden råbte han så dødstrusler op mod hende, som var rettet mod både hende og hendes familie.

Kvinden og hendes mand har fortalt politiet, at de føler sig utrygge ved manden, og kvinden blev meget bange i situationen.

Noget usædvanligt kunne anklageren allerede i grundlovsforhøret fremlægge en frisk mentalerklæring, der slår fast, at den 43-årige mand er sindssyg, og han fremstod da også noget forstyrret, men i øvrigt rolig under retsmødet.

På politistationen havde han ellers, ifølge politiet, været »udadreagerende«.

Når den 43-årige allerede har en mentalerklæring skyldes det, at han i forvejen har to verserende retssager i København.

De handler også begge om trusler, og i forbindelse med en af disse sager er der blevet udarbejdet en mentalerklæring.

Anklageren ville på den baggrund have manden varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, men det ønskede den 43-årige mand ikke.

Dommeren mente ikke, at der var grundlag for at tvinge den 43-årige i surrogat, og han blev derfor anbragt i et normalt arresthus.

Han kærede i øvrigt straks varetægtsfængslingen til landsretten.

arrow Efterlyst mand generede sin eks
10. januar 2019 kl. 11:35 Opdateret: kl. 11:36
arrow 17-årig får fængselsstraf for røveri og afpresning
10. januar 2019 kl. 10:54 Opdateret: kl. 08:13
arrow Løsladt efter øksetrusler
10. januar 2019 kl. 10:44 Opdateret: kl. 10:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk