19. juni 2018
Leder af Sidesporets Musikklub Niels Bo Sohl Christensen fortæller, at der i den kommende sæson er skruet lidt ned folkemusikken. Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Leder af Sidesporets Musikklub Niels Bo Sohl Christensen fortæller, at der i den kommende sæson er skruet lidt ned folkemusikken. Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Program: Gamle kendinge og nye musiknavne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Program: Gamle kendinge og nye musiknavne
Holbæk - 14. juni 2018 kl. 17:30
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidesporets Musikklub er klar med sæsonens program, hvor der er skruet lidt ned for folkemusikken og op for de kendte navne.

- Vi tog hul på vores nye musikprofil for et halvt år siden med folkemusik og mindre kendte navne, som de andre lokale spillesteder ikke har på programmet. Den linje holder vi fast ved i den kommende sæson, men vi har droslet lidt ned for det eksperimenterende. Nu er der folkemusik og nye navne på programmet én gang og ikke to-tre gange om måneden. Vi har markeret vejen, men det var lige intensivt nok, siger leder af Sidesporets Musikklub Niels Bo Sohl Christensen.

Et andet nyt tiltag fra foråret, danseaftenerne, fortsætter i efterårssæsonen, denne gang med party-bandet, Hvide Løgne, den 14. september og Halberg & Friends den 28. september. Begge aftener henvender sig til et publikum, som godt kan lide at danse til 80'er- eller rockmusik og ikke tænker så meget over de korrekte trin.

Sidesporets Musikklub tager allerede hul på den nye sæson i august måned, hvor den »færøske Björk«, Eivør, kan opleves i Rotationen med sit band den 24. august.

Traditionen tro lægger Tørfisk også vejen forbi - i år den 7. september - hvor de fire gæve musikere fra Thyborøn for 13. år i træk vil fyre op under publikum med irsk-inspireret folkemusik tilsat egne kompositioner.

Gengangere er også et andet af Danmarks populære live navne, Sing Sing Sing, med Ivan Pedersen, Alex Nyborg Madsen, Lonnie Kjer, Sascha Dupont og Søren Jacobsen. Dem kan man opleve den 5. oktober. Lige som verdensnavnet, Michael Learns to Rock, som er på programmet den 1. november, spiller Sing Sing Sing på Sidesporets store scene i Rotationen.

Som noget nyt er spisebilletterne i den kommende sæson ikke standard:

- Vi har indført valgfri spisning både ved koncerterne i Rotationen og på Kælderscenen. Pakken med mad og musik er god, men vi er alle sammen blevet mere differentierede med hensyn til vores spisevaner. Nogle er vegetarer, andre foretrækker italiensk mad og nogle kan ikke lide lam. Sådan kunne man blive ved. Derfor vil man fremover stadig kunne tilkøbe hotellets to-retters musikmenu, men man kan også spise et andet sted i byen og så blot vælge en standardbillet. Det er musikken, som skal trække, slutter Niels Bo Sohl Christensen.

Der er mere info og billetter på: www.sidesporet.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk