25. november 2020
Bag den nye kalender står præsterne Anders Tangaa Jensen og Mikkel Vale.Foto: Katrine Nordahl.
gallery icon

Se billedserie

Bag den nye kalender står præsterne Anders Tangaa Jensen og Mikkel Vale.Foto: Katrine Nordahl.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præster laver julekalender på YouTube

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præster laver julekalender på YouTube
Holbæk - 19. november 2020 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard

Tuse Næs og Hagested Sogn har tradition for at udgive og omdele en papirjulekalender, der minder om kirkens julebudskab. Sådan bliver det ikke i år, hvor corona-situationen sætter en begrænsninger for aktiviteterne i julemåneden. Christmas Carols og småkagekonkurrencen på Næsset er aflyst, og julegudstjenesten bliver gennemført for en mindre gruppe mennesker med videolink via kirkernes Facebook-side.

- Under corona må vi søge at nå folk på andre måder, end vi plejer, og gøre brug af de sociale medier. Det er en oplagt mulighed for at skabe en form for fællesskab i en tid, hvor man skal være forsigtig med smittespredningen, siger Mikkel Vale. Han har sammen med sin kollega i Grevinge Kirke, Anders Tangaa Jensen, netop afsluttet arbejdet med en ny videojulekalender, som i år afløser den traditionelle papirjulekalender.

Der er indspillet 24 afsnit, hvor Anders Tangaa Jensen og Mikkel Vale sammen med et hold af lokale musikere hver dag synger et vers af en ny kalendersang, Mikkel Vale har skrevet.

De to præster har lavet optagelserne til kalenderen i kirkerne i Grevinge, Hagested, Hørby og Udby.

- Projektet er særligt på den måde, at det er et samarbejde over kommune- og provstigrænser med fire kirker rundt om Lammefjorden, som danner rammen om videoerne, siger Anders Tangaa Jensen.

De to præster håber, at folk med forskelligt livssyn og religion får lyst at synge med på kalendersangen:

- Det er tanken, at både kristne og andre kan føle sig hjemme i kalendersangen. Den er ikke forkyndende men favnende. Og det er vigtigt i år, hvor skoler og andre institutioner, på grund af pandemien, nok ikke kan opleve den samme slags kirkebesøg og juleafslutninger, vi er vant til, siger Mikkel Vale og tilføjer: - Sangen har fokus på det, der gør vores liv godt, men den handler også om dem, der kæmper og lider. Hvert vers sluttes med et let omkvæd, så selv de mindste kan synge med.

Der er udgivet et sanghæfte, som man kan få udleveret på kirkekontorene i Udby og Grevinge. Man kan også finde sangen i Hagested Nyt og Tuse Næs Bladet.

På kirkernes Facebook-sider og på YouTube offentliggøres de 24 film, hvor Anders Tangaa Jensen og Mikkel Vale også går på opdagelse i en kasse med gamle julesager og fortæller små historier om julens traditioner.

Det er det lokale produktionsselskab Nordland Film med Katrine Nordahl og Jacob Øland i spidsen, som har filmet julekalenderen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk