25. oktober 2020
Lasse Trolddal Nielsen har sammen med hustruen, Pia Trolddal Nielsen, modtaget hæder for deres renovering og brug af Jyderup Præstegård. De er blevet anerkendt for at have gjort præstegården »Særlig bevaringsværdig«, i forhold til udseende og anvendelse. Foto: Elisa Hauerbach.
Lasse Trolddal Nielsen har sammen med hustruen, Pia Trolddal Nielsen, modtaget hæder for deres renovering og brug af Jyderup Præstegård. De er blevet anerkendt for at have gjort præstegården »Særlig bevaringsværdig«, i forhold til udseende og anvendelse. Foto: Elisa Hauerbach.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præstegården hædret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præstegården hædret
Holbæk - 16. oktober 2020 kl. 20:00
Af Elisa Hauerbach

Efter nogle hektiske år med ønsketænkning, planlægning, ansøgninger og renoveringer, fremstår Jyderup Præstegård i dag som værtsparret havde ønsket det fra starten, og det har de fået en »særlig bevaringsværdig« hæderspris for.

- Vi er et sted ud af 10, der har modtaget prisen, og det er vi naturligvis meget stolte over. For at kunne komme i betragtning til prisen, har bygningen skullet indstilles af andre. Jeg har faktisk ikke fulgt så meget med i det, men jeg vidste godt, at nogen havde indstillet vores sted, og anerkendelsen var en dejlig overraskelse at få, fortæller indehaver Lasse Trolddal Nielsen.

At han ikke har haft tid til at følge med i udvælgelsen og afgørelsen af de særligt bevaringværdige bygninger, skyldes, at Jyderup Præstegård på kort tid har udviklet sig fra at være et cateringfirma med en sæsonåben gårdbutik, til en kombination af catering, cafédrift, salg af dagens ret, blomsterbutik og gårdbutik.

Der har været travlt med at tænke på stedets udvikling, samtidig med at stedet skulle drives, så Pia og Lasse Trolddal Nielsen har nu ansat medarbejdere til blomsterafdelingen, til caféen og til hjælp i køkkenet.

- Vores cafeområde er på 100 kvadratmeter og her kan sidde 25 personer - som myndighedernes anbefalinger er nu. Vi er meget tilfredse med indretningen, og resultatet er blevet lige så godt, som vi havde håbet. Faktisk er vi også blevet opdaget af mange, der kommer langvejs fra, sikkert fordi vi er blevet en del af »Destination Sjælland«, fortæller Lasse Trolddal Nielsen videre.

Hele den firelængede gård er i forbindelse med renoveringen blevet bibeholdt med det oprindelige udtryk, og indrettet, så man har bevaret den »gammeldags« hyggelige stemning. Nu går værtsparret så rundt og tænker over, hvor de skal placere den flotte plakette, så alle kan se den.

Plaketten er doneret af interesseorganisationen Historiske Huse. Det er en udvælgelseskomité med repræsentanter fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holbæk Kommune, Museum Vestsjælland og Holbæk Kommune, der har fundet de ti vindere blandt 40 indstillede huse.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk