18. november 2018
Sådan så der ud, da All-In Sportsbar var i færd med at gøre klar til åbningen i begyndelsen af 2015. Spillemaskinerne på første sal er nu én af årsagerne til, at sportsbaren vælger at lukke.
Sådan så der ud, da All-In Sportsbar var i færd med at gøre klar til åbningen i begyndelsen af 2015. Spillemaskinerne på første sal er nu én af årsagerne til, at sportsbaren vælger at lukke.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær sportsbar lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær sportsbar lukker
Holbæk - 06. november 2018 kl. 14:05
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til januar kunne All-In Sportsbar & Café i Holbæk have fejret sin fire års fødselsdag, men det kommer ikke til at ske.

Ejerne har nemlig besluttet, at sportsbaren på hjørnet af Nygade og Jernbaneplads lige over for Holbæk Station, holder sidste åbningsdag anden juledag. Det har de for nyligt meldt ud i cafeen og ved opslag på Facebook.

Det handler ifølge den ene af ejerne, Thomas Jensen, om, at myndighedernes krav gør det umuligt at drive All-In Sportsbar videre under de nuværende rammer.

- Vi har fået at vide, at der skal være direkte øjenkontakt mellem personalet og de gæster, der går op i vores spillehal på første sal. Det er ikke nok, at vi kan se dem på videoovervågning. Vi skal også kunne se dem i øjnene, forklarer Thomas Jensen til dagbladet Nordvestnyt.

Kravene skal sikre, at der ikke kommer personer under 18 år ind i spillehallen, og Spillemyndigheden, der fører kontrol med danske spiludbydere, har for nylig præciseret kravene over for All-In Sportsbar.

- Hidtil har de accepteret, at vi ikke har haft den direkte øjenkontakt, men der er kommet en ny tilsynsførende, der følger reglerne mere stramt. Og vi må jo et eller andet sted erkende, at det er fair nok, når reglerne kan læses sådan, siger Thomas Jensen, der også bestrider rollen som daglig leder.

Det betyder, ifølge ejeren, at All-In Sportsbar & Café vil være nødt til at flytte maskinerne ned i stueetagen, og det vil kræve en større ombygning. Og dén er Thomas Jensen, der ejer sportsbaren sammen med sin far og bror, ikke parat til at sætte i værk.

- Det vil godt kunne lade sig gøre, men det vil koste os en masse penge, som vi ikke ser mulighed for at bare lige at tjene ind. Så det er lidt tvunget af nogle omstændigheder, vi gerne havde været foruden, at vi har besluttet at lukke, pointerer Thomas Jensen.

Han oplyser, at All-In Sportsbar & Café efter de første tre år at have haft dalende underskud, nu var nået til et mindre overskud i det fjerde leveår. Men ifølge ejeren altså ikke stort nok til større udskrivninger.

Thomas Jensen nævner også en anden medvirkende årsag til beslutningen om at lukke. Ifølge reglerne er der begrænsninger på i hvor høj grad, der må serveres mad i lokaler, hvor Danske Spil har sine maskiner. Det handler igen om myndighedernes forsøg på at begrænse spillelysten og dermed begrænse ludomaners mulighed for at spille uafbrudt.

De regler ville formentligt også føre en ændring i sportsbarens menukort med sig, hvis den skulle køre videre.

Thomas Jensens familie ejer ejendommen, og han siger, at man allerede er i gang med forhandlinger med potentielle nye lejere om, hvad der nu skal ske med lokalerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk