21. oktober 2018
Halsknive er blevet populære blandt især unge mennesker, der kender den fra computerspillet Counter-Strike. Men de er ulovlige at købe  og besidde. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Halsknive er blevet populære blandt især unge mennesker, der kender den fra computerspillet Counter-Strike. Men de er ulovlige at købe og besidde. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær, men ulovlig: Holbæk har flest sager om halsknive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær, men ulovlig: Holbæk har flest sager om halsknive
Holbæk - 20. maj 2018 kl. 07:26
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En landsdækkende trend ser ud til også at være kommet til Holbæk.

Gennem den senere tid har politikredse i hele landet rapporteret om en stigning i sager om ulovlig indførsel af knive, som danskere typisk har købt på nettet, men som er blevet opfanget af Skat, når forsendelsen er ankommet til for eksempel Københavns Lufthavn.

Ifølge tal fra Midt- og Vestsjællands Politi har der alene i Holbæk Kommune i 2018 været 30 sager om beslaglæggelse af knive, der er forsøgt indført i Danmark. I tallet indgår altså ikke de beslæglæggelser, som politiet måtte have gjort på gadeplan eller på anden vis.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag.

De 30 sager omfatter 18 såkaldte halsknive og 12 springknive, og det placerer Holbæk Kommune som den kommune i Midt- og Vestsjællands Politikreds med flest sager i indeværende år.

I Odsherred er der noteret 12 halsknive og seks springknive, mens de tilsvarende tal i Kalundborg Kommune er henholdsvis otte og fem.

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke noget bud på, hvorfor Holbæk topper listen.

- Det har vi ikke nogen gode forklaringer på, og det er jo ikke fordi, der generelt er mere kriminalitet i Holbæk, siger Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi, til Nordvestnyt.

I politikredsens tre øvrige større byer, Roskilde, Køge og Ringsted, er der registreret 20, 24 og 14 sager i indeværende år.

I alt har Midt- og Vestsjællands Politi i 2018 indtil videre noteret 147 sager om halsknive, springknive og kreditkortknive. To tredjedele af sagerne handler om ulovlig indførsel af halsknive.

Den kaldes sådan, fordi kniven bæres i en skede, der kan hænge om halsen eller på skulderen, og dermed kan den trækkes med én hånd.

Når der blandt andet beslaglægges en del halsknive, kan det ifølge politiet skyldes, at mange unge mennesker kender netop den type kniv fra det populære computerspil Counter-Strike.

- Vi har talt med nogle af de unge mennesker, og de siger, at de har købt kniven, fordi det er ligesom den virtuelle kniv, de bruger i Counter-Strike. Den kunne de godt tænke sig at få, da de synes, at den er sej, forklarede politikommissær Torben Kloster, Syd- og Sønderjyllands Politi, tidligere på måneden til Ritzaus Bureau.

Carsten Andersen opfordrer folk til at huske, at det er ulovligt både at anskaffe og være i besiddelse af disse typer knive - også selv om man kun har den hjemme på værelset.

Når politiet finder en hals- eller springkniv koster det en bøde på 3000 kroner og en plet på straffeattesten, skriver Nordvestnyt lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk