2. juni 2020
Det kræver lidt ekstra teknik at forvandle denne scene til et virtuelt møde. Billedet er fra kommunalbestyrelsens møde i Svinninge, hvor mange borgere lyttede med. Kravet til det virtuelle møde i uge 14 er, at både politikere og borgere kan være med - hjemme fra stuerne.
Det kræver lidt ekstra teknik at forvandle denne scene til et virtuelt møde. Billedet er fra kommunalbestyrelsens møde i Svinninge, hvor mange borgere lyttede med. Kravet til det virtuelle møde i uge 14 er, at både politikere og borgere kan være med - hjemme fra stuerne.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere skal mødes virtuelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere skal mødes virtuelt
Opdateret 20. marts 2020 kl. 18:13
Holbæk - 20. marts 2020 kl. 17:47
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Demokratiet skal fungere. Men 31 politikere i samme rum duer ikke.

Derfor er Holbæk Kommunalbestyrelses møde onsdag i næste uge udskudt.

En uge efter skulle der dog være en teknisk løsning klar, så politikerne kan mødes via deres computere - og hvor borgerne også kan følge med hjemme fra stuerne.

- Det er vigtigt, at vi ikke sætter demokratiet i stå, selv om corona-risikoen betyder, at vi skal undgå alle større forsamlinger. Vi kunne ret nemt holde et virtuelt møde for alle de 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Men vi skal også have en eller anden form for offentlig adgang, så borgerne kan følge med, forklarer borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Og det er borgerdelen, som ikke har været helt nem at skrue sammen. Det nuværende web-tv, som sender live fra kommunalbestyrelsens møder, er nemlig snævert bundet til, at mødet skal foregå i byrådssalen i Holbæk.

Men nu er der en teknisk løsning på vej, og målet er at holde virtuelt møde i kommunalbestyrelsen med cirka en uges forsinkelse, det vil sige i ugen, der begynder mandag den 30. marts.

- Det er en løsning, der kombinerer KommuneTV og det program, der hedder Zoom. Der er dog en række ting, der skal falde på plads, for at det kan lade sig gøre. Det kræver blandt andet, at KommuneTV har en producer til rådighed på dagen, så vi er sikre på, at det fungerer. Men det skulle altså kunne lade sig gøre i uge 14, forklarer borgmesteren.

Sammenhold

Hun har allerede forelagt løsningen for partiernes gruppeformænd, og der er grønt lys fra alle partier.

- Deres velvilje er betegnende for den stemning, der er lige nu. Jeg kan mærke, at hele kommunalbestyrelsen står sammen om, at vi skal igennem det her så godt som muligt. Det gælder denne tekniske sag, men det var også tydeligt, da vi forleden vedtog, at vi skal støtte erhvervslivet med de hurtige betalinger, bemærker Christina Krzyrosiak Hansen og tilføjer:

- Der er også en meget stærk opbakning fra alle politikere til kommunens medarbejdere, som må udføre deres arbejde under noget vanskelige vilkår. De fortjener al den ros, vi kan give dem.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk