10. december 2018
Beboerne kom forbi tryghedsbussen drypvis, men der var også god tid, da den holdt der fire timer tirsdag eftermiddag. På fredag kommer den igen. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Beboerne kom forbi tryghedsbussen drypvis, men der var også god tid, da den holdt der fire timer tirsdag eftermiddag. På fredag kommer den igen. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet parkerer tryghedsbus i Vangen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet parkerer tryghedsbus i Vangen
Holbæk - 09. oktober 2018 kl. 17:39
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nawaf Hmod står og venter ude foran Fælleshuset Agervang, mens politi og en SSP-medarbejder fra Holbæk Kommune sætter flag og bannere op. Det er tirsdag eftermiddag, og politiets tryghedsbus er kommet til Vangkvarteret i Holbæk. Her bor Nawaf Hmod, og han er kommet ned for at se, hvad der sker.

Lidt efter får han sig en snak med politibetjenten Thomas, der i øjeblikket er midlertidig stand-in for områdebetjenten Henning, der er på ferie. Nawaf Hmod er ikke glad for den udvikling, der er sket i kvarteret siden sommer. Ved flere episoder har politiet måtte møde talstærkt op, seneste i søndags, hvor tre unge mænd blev overfaldet.

- Der er blevet for meget ballade. For nogle måneder siden grinede vi af, at vi var en ghetto (Agervang er på regeringens ghettoliste, red.) for der var dejligt her. Vi har aldrig oplevet noget som det her, siger han.

Episoderne i Vangkvarteret har nu fået politiet til at skærpe indsatsen i området, hvilket tryghedsbussens visit er et eksempel på.

- Men vi har også øget vores tilstedeværelse i kvarteret generelt, både med patruljer og civilt politi, fortæller John Jensen, vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Meget passende kommer der, mens vi snakker, en politibil kørende i sneglefart op og ned af den lange parkeringsplads, der skærer igennem kvarteret.

- Vi er her, fordi vi vil vide, hvad borgerne tænker, og hvor skoen trygger, sådan at vi kan handle på det, siger John Jensen.

Nawaf Hmod har boet i Vangkvarteret i ti år, men den seneste tids uro har gjort, at hans tid i kvarteret snart kan være slut.

- Jeg vil gerne flytte herfra med min familie. Jeg har to børn, og jeg er bange for, at de kommer til skade, hvis vi bliver boende, siger han.

Der er en del mennesker omkring tryghedsbussen (der mere er en tryghedsvarevogn end en egentlig bus). De fleste af dem er folk, der på en eller anden måde er tilknyttet den boligsociale indsats i kvarteret. Men løbende kommer der også beboere til, der er nysgerrige på, hvad der sker.

50 meter væk går de to 15-årige venner Erdem Cumar og Mustafa Rejab forbi.

Skal i over og snakke med politiet?

- Vi har ikke lige tid, Lyder det hurtige svar fra Erdem Cumar.

Lidt efter vores snak kommer de dog tilbage og hænger lidt ved fælleshuset, så det handler nok mere om, at de to teenagedrenge ikke rigtig gider.

Mustafa Rejab tror ikke, at det betyder så meget, at politiet er her.

- Jeg tror ikke det vil hjælpe, for de snakker jo ikke med dem, der laver balladen, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk