25. oktober 2021
Politiet rykkede straks ud til Ladegårdsparken, da der tirsdag aften blev meldt om skyderi. Aftenen og natten igennem blev der foretaget undersøgelser i området. Foto: Byrd - Morten Sundgaard
Politiet rykkede straks ud til Ladegårdsparken, da der tirsdag aften blev meldt om skyderi. Aftenen og natten igennem blev der foretaget undersøgelser i området. Foto: Byrd - Morten Sundgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet maner til ro efter skudepisode: Ikke ny konflikt under opsejling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet maner til ro efter skudepisode: Ikke ny konflikt under opsejling
Holbæk - 16. september 2021 kl. 10:45
Af Morten D. Christensen

Sporene skræmmer, når det gælder skudepisoder i Ladegårdsparken, hvor især den voldelige konflikt i 2018-19 mellem Bandidos og Vang-gruppen skabte utryghed i store dele af Holbæk og kostede en ung mand livet.

arrow Læs også: Sigtede er blevet løsladt efter skyderi

Men Midt- og Vestsjællands Politi maner til ro og siger, at borgerne i Holbæk ikke skal være bekymrede for, om det seneste skyderi tirsdag aften er udtryk for, at en større konflikt mellem kriminelle grupperinger er under opsejling.

Tirsdagens skyderi fandt sted i området ved boligblokkene i Ladegårdsparken Vest kort efter klokken 21. Her blev der efter politiets opfattelse affyret flere løse skud, muligvis med en gaspistol, mod en 20-årig mand fra Odsherred, men med fast tilknytning til Holbæk.

To københavnske mænd på 23 og 27 år blev efterfølgende anholdt.

De to mænd er nu sigtet for trusler mod den 20-årige, men politiet og anklagemyndigheden har ikke fundet grundlag for at få de to unge mænd varetægtsfængslet.

De er derfor løsladt igen, og ifølge politiet tyder den foreløbige efterforskning på, at der er tale om »et personligt mellemværende«.

- Det er vores overbevisning, at både de sigtede og den forurettede har aftalt at mødes på stedet for at tale om et eller andet. Og så udvikler det sig derfra, og der bliver affyret løse skud. Der er ikke noget, der tyder på, at man har forsøgt at skyde nogen, og derfor lyder sigtelsen på trusler, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det er ikke en genopblussen af det konfliktbillede, vi tidligere har set i Holbæk, tilføjer han med henvisning til rocker-bandekonflikten for knap tre år siden.

Martin Bjerregaard understreger, at politiet holder et vågent øje med udviklingen i byen og er »præventivt til stede« med både synlige patruljer og i det mere skjulte.

- Vi har i lang tid haft intensiv fokus på blandt andet de store boligområder (Ladegårdsparken og Vang-kvarteret, red.) og omkring Holbæk Station, og det har vi fortsat. Man skal ikke være bange for at gå ud og lufte sin hund om aftenen, og det er vores opfattelse, at det er nogle relativt få personer med indbyrdes kendskab til hinanden, der skaber de her situationer, lyder det fra Martin Bjerregaard.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk