20. maj 2019
Politiet mener ikke længere det er nødvendigt at opretholde en visitationszone. Arkivfoto
Politiet mener ikke længere det er nødvendigt at opretholde en visitationszone. Arkivfoto
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet dropper visitationszone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet dropper visitationszone
Opdateret 13. maj 2019 kl. 19:59
Holbæk - 13. maj 2019 kl. 19:55
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra midnat natten til tirsdag er der ikke længere en visitationszone i Holbæk. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Visitationszonen blev indført for 14 dage siden efter drabet i Ladegårdsparken Vest på en 18-årig mand fra Holbæk.

Baggrunden for indførelsen var politiets grundlæggende opfattelse af, at der var en øget risiko for, at der inden for visitationszonen ville blive foretaget strafbare handlinger, som kunne indebære fare for personers liv, helbred eller velfærd, skriver politiet i en udsendt pressemeddelelse.

De seneste 14 dage har politiet gennemført 51 visitationer af 36 forskellige personer primært fra Holbæk.

Nogle få er således visiteret flere gange som led i den stikprøveprøvekontrol, som politiet har foretaget for at kontrollere, om nogen var i besiddelse af våben.

Politiet har ikke fundet nogen våben ved stikprøvevisitationerne eller i øvrigt registreret hændelser af betydning af personers liv, helbred eller velfærd.

Visitationerne har medført sigtelse af to personer for besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer.

Efter anholdelsen den 5. maj 2019 af den mand, som sidder varetægtsfængslet i drabssagen, er det endvidere politiets opfattelse, at konfliktniveauet i Holbæk er reduceret.

Samlet set er der på denne baggrund ikke grundlag for at forlænge visitationszonen, skriver politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker fortsat drabssagen intensivt og har stadig stærkt fokus på trygheden generelt i Holbæk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk